Buernes Dag 2016

Buernes Dag 2016



Kategori: Generelt

I 2015 genoptog Bueskydning Danmark Buernes Dag, hvor 16 klubber deltog i konceptet, med fokus på at skabe opmærksomhed på lokalforeningens tilbud om bueskydning.

Det blev en dag med en masse gæster rundt om i de deltagende bueklubber, og den succes vil vi meget gerne følge op på i 2016. Buernes Dag 2015 blev afviklet på bagkant af VM 2015 i København. I år afvikler vi Buernes Dag på forkant, forud for World Cup Finalen 2016 i Odense.

Buernes Dag er ikke afhængigt af et mega-event som VM eller World Cup, men det giver bare ekstra god mening at skabe opmærksomhed på det lokale tilbud om bueskydning i slipstrømmen på en event som kaster meget medieomtale af sig.

Formålet med Buernes Dag er selvfølgelig at gøre flere interesserede i bueskydning og samtidig få synliggjort jeres lokale bueklub. Med Buernes Dag får klubben mulighed for at tilbyde prøveskydning og promovere sit tilbud i sit lokalområde på en god og landsdækkende måde.

Hvornår
Buernes Dag afvikles søndag den 4. september 2016 fra kl. 12.00 til 15.00 på jeres baner. Vi har valgt denne dag ud fra de øvrige aktiviteter i kalenderen, samt betragtningerne om at vi ikke må komme for langt fra sommerferiens afslutning. World Cup Finalen i Odense afvikles den 25-27. september 2016.

Indhold
Buernes dag afvikles som et ”åbent hus” arrangement, hvor klubben har inviteret til prøveskydning. Det er en god ide at have mange hjælpere klar på dagen, og have udarbejdet noget infomateriale til de potentielle nye medlemmer som kommer på besøg i klubben denne dag.

Dette modtager klubben

  • Plakat til ophæng i lokalområdet
  • Postkort til omdeling
  • Pressemeddelelse til lokalmedier
  • Udkast til flyer

Tilbagemelding
Grundet sommerferie hos mange foreninger har vi rykket tilmeldingsdeadline et par dage til den 28. juli 2016. 
I bedes melde retur om I vil være med til at gøre Buernes Dag til en stor succes. I bedes samtidig oplyse, hvor mange postkort og plakater, I regner med at få brug for. Dette gøres til udviklingskonsulent Kenn Romme.

Plakaten til Buernes Dag 2016 kommer til at se således ud: Plakat Buernes Dag 2016

Her kan I se materialet for Buernes Dag 2015