3D banen Nr. Snede

3D banen Nr. Snede

Bueskydning Danmarks 3D bane, Nørre Snede banen, er beliggende 2 km sydvest for Nørre Snede. Der er skiltet til skydecenter, men ikke til Bueskydning.

Adressen til banen er: Grættrupvej 13, 8766 Nørre Snede – Kortet her viser dig vej til 3D banen.

tilkørsel_Nr. Snede

 

 

 

 

 

 

Banen ligger i et meget kuperet område, og runden på knapt 3 kilometer giver både god motion og meget gode udfordringer for skytterne. Der er anlagt en del baner, hvor målene er placeret i bunden af dybe dale. Hele banen er markeret med banehenvisninger til næste mål.

Der er et hyggeligt klubhus, en bålplads med borde og bænke samt en træningsbane/ indskydningsbane med 7 måtter, hvor skilte oplyser afstandene, så skytterne kan lære at bruge buerne optimalt og trimme buerne. Tirsdag aften er der adgang til Skytteforeningens nye velfærdsbygning med toiletter.

Nr.snedebanen_billede2 Nr.snedebanen_billede4

 

 

 

 

 

 

Banen er åben i perioden 1. april – 30. september. Bemærk at banen er lukket nogle få gange i løbet af sæsonen, hvor banen bruges til andre aktiviteter. Det vil fremgå af denne hjemmeside hvilke datoer det drejer sig om:

Dato:
9-15. maj 2016 – grundet Danish Open 2016
6. august 2016 – Landsholdssamling

Regler for brug og færden på banen ved Nr. Snede
Banens åbningstider er som følger:
Tirsdag kl. 14.00 – 21.15
Fredag kl. 14.00 – 21.15
Lørdag kl. 10.00 – 21.15
Søndag kl. 10.00 – 16.00 (Banen er åben om søndagen i månederne; april, august og september) 

  • Ophold på banen er kun tilladt for skytter med gyldigt personligt adgangskort
  • Der må ikke anvendes, eller medbringes Jagtspidser / broadheads på banen
  • Den enkelte skytte skyder under egen sikkerhed, målområde og pilebane skal være frit for levende væsner
  • Der må ikke udøves nogen form for jagt eller fiskeri i området
  • Beplantningen må ikke beskæres/fældes
  • Brug af åben ild er forbud. Der er opstillet grill til brug for tilberedning af mad
  • Overnatning på banen og arealet er ikke tilladt. Henvisning til overnatningsmuligheder findes nederst på denne side
  • Klubbens klubhus må benyttes af banens brugere. Der er indlagt el i huset
  • Vær opmærksom på fartgrænsen på MAX 30 km/t på grusvejen der fører til banen

For køb af sæsonkort gælder følgende
Som et led i bestræbelserne på at skabe en god bane blev der den 1. april 2016 indført brugerbetaling på 3D banen ved Nr. Snede. Adgangskortet er personligt og gælder for en hel sæson på banen, altså fra 1. april til 30. september.Nr.snedebanen_billede9

Priser:
Voksen kort, kr. 100,-
Ungdoms kort (under 16 år), kr. 50,-
Dagskort kr. 50,-
Dagskort for skytter som ikke er medlem af Bueskydning Danmark kr. 100,-

Bærer du ikke adgangskort, har du ikke lovligt adgang til at bruge Bueskydning Danmarks 3D bane og vil blive bortvist.

Sådan gør du
Du giver din forening besked på at du gerne vil erhverve dig et adgangskort til den specifikke forbundsbane.

Din forening sender derefter en bekræftelse på mail til Bueskydning Danmark på dit ønske om køb af sæsonkort. Denne bekræftelse fungerer samtidig som en dokumentation på dit medlemskab af foreningen.

Forenings bekræftelse skal indeholde:Nr.snedebanen_billede3

  • Dit fulde navn
  • Din postadresse
  • Din fødselsdato
  • Foreningens navn

Før dit sæsonkort bliver udstedt, skal gebyret indbetales på Bueskydning Danmarks konto.
Konto nr: 5510-0726835640 – HUSK at skrive navn og specifik 3D bane på din indbetaling.

For køb af en-dagskort gælder følgende:
Indbetaling af kr. 50,- pr. person til Bueskydning Danmarks konto (5510-0726835640). På indbetalingen noteres forbundsbane, dato for anvendelse, samt fulde navn.

Kvittering for betalingen udskrives og medbringes som dokumentation og adgang til forbundets 3D bane

Særlige omstændigheder
Skal din forening afvikle event på banen, skal dette fremadrettet aftales særskilt med Bueskydning Danmark. Alt efter eventens omfang aftales retningslinjer for brugen af banen.

Vi ønsker generelt et højt aktivitetsniveau på banen og vil selvfølgeligt ikke lægge tunge gebyrer ned over klubber som engang imellem vil bruge banen som et supplement til deres foreningsaktiviteter. Derfor lægger vi op til dialog for denne type brug af banen.

Overnatningsmuligheder nær banen
Bryrup Camping
Velling Koller Camping
Hampen Sø Camping
Tyklundgaard bed & breakfast