Storsamling – opbygning og indhold

Storsamling – opbygning og indhold

Storsamlingstræning:
Storsamlingerne har en rød tråd hen mod sommerens nordiske stævne og udendørs ungdoms DM. Samlingerne vil derfor have et emne for hver samling, som vil danne den overordnede ramme for aktiviteterne på samlingen.

Programmet for hver samling vil blive medsendt i indkaldelsen til den enkelte skytte.

På Storsamlingen kræves det at skytten:

– har eget udstyr
– fører træningsdagbog
– er iført sportstøj ved alle træningspas
– udviser interesse for læring
– indgår i de arrangerede sociale aktiviteter

Træningsterminer:
Storsamlingen afvikles øst/vest delt. I alt afvikles 4 samlinger for øst og 4 samlinger for vest.

  1. Træningsplanlægning september/oktober
  2. Teknik og fokus januar/februar
  3. Stævneforberedelse april/maj
  4. Præstationen maj/juni

Økonomi:
Der vil være et deltagergebyr på samlinger, som normalvis ikke overstiger kr. 300,- pr. skytte. Gebyret dækker træning, fortæring og ophold. Under særlige omstændigheder kan gebyret hæves ved særlige aktiviteter.

Forberedende træningstilbud:
Skytter som ønsker at blive udtaget til Storsamlingen og muligvis opfylder udtagelseskriterierne, kan blive tilbudt:

  • En træningsaften sammen med Storsamlingstræneren og sin daglige træner
  • En gæstetræningsdag på en Storsamlingstræning i april-juni ved at kontakte Storsamlingstræneren.

Vurdering og udtagelsesprocessen er kørende over hele sæsonen, og skytter kan derfor blive tilbudt plads på storsamlinger midt på sæsonen.