Masser af bueskydning til Skole OL-bueskydning 2017

Masser af bueskydning til Skole OL-bueskydning 2017



Kategori: Generelt

Vi er knap nok kommet i gang med Skole OL-bueskydning 2017, og allerede har 22 klasser været i ilden rundt om i landet.

Meldingerne går på at det har været koldt og blæsende, men at alle alligevel har haft nogle fantastiske oplevelser indtil videre. Elever og lærere er begejstret over den indsats som foreningerne leverer, og over selve sporten som er noget helt nyt og spændende for dem.

Foreningerne får valuta for indsatsen. Det smitter af når eleverne er glade og går op i at dygtiggøre sig på bueskydning.

Niveauet på skydningen spænder utroligt bredt. Der er nogle elever som fanger det hurtigt og skyder ret pænt, og så er der naturligt nogle som kæmper lidt med det hele, men alle tager udfordringen op og går virkelig meget op i det.

TV2 Nord var på besøg hos Thy Bueskyttelaug, da de afviklede Skole OL-bueskydning den 4. maj 2017 – Du kan se indslaget som TV2 Nord bragte i 22-nyhederne her. Indslaget giver dig en rigtig god fornemmelse for hvad Skole OL-bueskydning rummer. Indslaget omkring bueskydning starter 5:58 inde i udsendelsen.

Husk at du kan følge med i resultaterne for Skole OL-bueskydning 2017 her: Resultatliste, Skole OL-bueskydning 2017

 

 

Her er vi i Aarhus til Skole OL-bueskydning – det går ikke helt efter planen…

 

I Odense var der fuld fokus på fra start. Abildgårdskolen fører da også pt. ranglisten for 5. klasser og ligner en finaledeltager ved Skole OL finalen i juni måned