Nedtællingen til årets begivenhed på dansk grund er i fuld gang

Nedtællingen til årets begivenhed på dansk grund er i fuld gang



Kategori: Diverse stævner, Elite, Info omkring landsholdet, Presse
Tags:

Der har været stille omkring de danske landsholdsskytter henover sommeren. Syv af skytterne har dog sat sigtet på World Cup finalen i Odense den 24. og 25. september. DM i Aalborg i næste uge indgår som forberedelse for flere af dem, og det bliver interessant at se, hvordan formen er for de danskerne.

For Martin Damsbo er DM vigtigt:

”DM er det sidste “store” stævne inden World Cup-finalen, hvor jeg kan gennemsteste udstyr og teknik. DM ligger derfor perfekt i år. Vi får et par uger efter DM til at bruge de erfaringer, som DM giver. Det er tid nok til at få rettet det til inden World cup finalen i Odense.”

Maja Jager og Johan Weiss, der bor i Sydkorea, ankommer først til Danmark i ugen op til World Cup-finalen. Deres forberedelser sker derfor i Sydkorea og til en invitationsturnering i Rusland i starten af september. Landstræner Niels Dall deltager i de kommende uger i træningen i Sydkorea og til stævnet i Rusland. Han vil derfor ikke være med til DM denne gang.

Compoundskytterne har fælles træning i Taastrup den 10. og 17. September sammen med landstænerteamet Niels Dall og Mads Krogshede. De vil fokusere på de sidste justeringer og træne i et setup, der ligner World Cup-finaledagene så meget som muligt.

Danmarks hold til World Cup-finalen i Odense

Dame Compound
Sarah Sönnichsen, TIK
Erika Anear, TIK

Herre Compound
Martin Damsbo, TIK

Dame Recurve
Maja Jager, Broby 

Herre Recurve
Johan Weiss

Mix Compound
Stephan Hansen, Nykøbing
Tanja Jensen, TIK

Mix Recurve
Johan Weiss, Randers
Maja Jager, Broby

FAKTA OM WORLD CUP & WORLD CUP-FINALEN I BUESKYDNING I ODENSE

  • World Cup afvikles hvert år.
  • World Cup afvikles normalt over fire runder i fire forskellige lande, men fordi der er OL i år, afvikles World Cup over tre runder i tre forskellige lande; Shanghai i Kina, Medellin i Columbia og Antalya i Tyrkiet.
  • De syv bedste skytter fra årets World Cup-afdelinger kvalificerer sig til World Cup-finalen i hver række, recurve og compound. Den 8. skytte i hver række er fra hjemlandet (uanset landets/skyttens placering på World Cup-ranglisten).
  • Derudover deltager årets bedste mixhold fra hhv. recurve og compound. De skyder mod et mixhold i hhv. recurve og compound fra værtslandet.
  • World Cup-finalerne afvikles i Odense den 23.-25. september.
  • Der skydes i Kongens Have med Odense Slot i baggrunden.

– Presse skal akkrediteres via dette link: https://www.surveymonkey.com/r/BP3LVK2

 

WC finale 2016 Odense