Opdatering vedr. VM i København

Opdatering vedr. VM i København



Kategori: Generelt
Tags:

Vi er nu ved at lægge sidste hånd på afslutning af VM i Bueskydning 2015 i København.

Som I tidligere har kunnet læse, blev stævnet afviklet med stor succes. Vi har fået mange roser for hele stævnets afvikling, og jeg er sikker på, at det står i erindringen som et af de bedste VM nogensinde.

Det blev også det største VM i World Archery’s historie, hvad angår antal deltagende lande og deltagende skytter. Skydelinjen er den længste der nogensinde er set til en World Archery event.

Det er klart, at økonomien i så stort et stævne er et springende punkt. Også på dette område kan vi glædeligvis notere en betydelig succes for Bueskydning Danmark.

De samlede netto-indtægter til forbundet beløber sig til omkring 1,3 mio kroner. Det stammer dels fra overskud fra selve stævnet og dels fra nogle sideindtægter, herunder f.eks. træningsophold før og efter stævnet, hotelophold i forbindelse med denne træning og transport til og fra træningsbaner.

Overskuddet indgår i Bueskydning Danmarks regnskab for 2015 og vil i fuldt omfang blive brugt til bueaktiviteter fremover.

Endnu en gang en stor tak til alle de mange mennesker, der har gjort dette muligt.

Rolf Lind
Formand Bueskydning Danmark

VM_2015_Compound_Hold