10 dage tilbage! – Buernes Dag 2021 tilmeldingsfrist

10 dage tilbage! – Buernes Dag 2021 tilmeldingsfrist



Kategori: Bredde, Generelt

Der er nu 10 dage tilbage inden tilmeldingsfristen til Buernes Dag 2021 udløber.

Buernes Dag 2021 bliver afholdt søndag den 5. september 2021 fra kl. 12.00 til 15.00 på jeres baner.
Skal Jeres klub være med? 

Buernes Dag handler i sin simpelhed om at skabe synlighed i lokalområdet. Formålet med Buernes Dag er selvfølgelig at gøre flere interesserede i bueskydning og samtidig få synliggjort jeres lokale bueklub og de tilbud som foreningen rummer. Med Buernes Dag får klubben mulighed for at tilbyde prøveskydning og promovere sit tilbud i sit lokalområde på en god og landsdækkende måde, uanset om det handler om skive-, 3D-skydning eller Combat Archery.

Dette års Buernes Dag ligger i en periode hvor der muligvis stadig vil være restriktioner pga. COVID-19 virussen. Bueskydning er en sportsgren der kan udøves udendørs med god afstand og uden kropskontakt og Buernes Dag er en god mulighed for at gøre opmærksom på dette, samt vise jeres bueklub frem i lokalområdet og få mulighed for at tiltrække nye medlemmer.
Buernes Dag ligger ca. en måned efter bueskydningskonkurrencen ved OL. Vær med til at bruge den øget opmærksomhed fra OL til at tiltrække mange besøgende til jeres klub. Mange klubber har oplevet en hård periode pga. COVID-19 nedlukningerne og Buernes Dag kan bruges som redskab til at få flere interesseret ned i klubben og porientelt blive medlemmer. Samtidig kan Buernes Dag bruges som et klub arrangement, hvor man styrker fællesskabet i klubben, f.eks. ved at lave noget bueskydning for klubbens medlemmer efterfølgende og fællesspisning. På den måde får man også en masse hjælpere på dagen.

Ønsker I at deltage i dette års Buernes Dag skal i give besked til udviklingskonsulent Astrid Carstensen senest den 6. juni 2021.

Invitationen kan hentes her. 

Download (PDF, 139KB)