Der er indkaldt til 3D samling den 8. august 2026 på Frøbjerg 3D bane

Sidst i september 2026 starter 3D VM 2026, som afvikles i Yankton, USA. Og som forberedelse frem imod 3D VM, afvikler landstræner David Hauge en række forberedende samlinger.

Den 28. juni 2026 var holdet samlet hos Arcus i Odense.
Den 8. august 2026 samles holdet nu på Frøbjerg 3D bane.
Den 12. september 2026 samles holdet en sidste gang inde afrejse.

Der bliver rigeligt at se til ved den kommende samling i Frøbjerg. Programmet for dagen er fyldt med vigtige fokuspunkter, som både taler ind i generel performance, samt individuelt fokus.

Der skal selvfølgelig trænes på skydningen, hvor afstandsbedømmelse, skudvinkel, skudposition og skyde proces blot er nogle af fokusområderne. Der bliver også sat fokus på den mentale del af skydningen og arbejdet med tanke proces samt reaktion efter gode eller dårlige skud.

Skytterne har lavet en motivationsanalyse, som der også bliver fulgt op på på denne samling.

3D landsholdstruppen til VM 2026 tæller 13 skytter. Du kan se truppen her: 3D landsholdet 2026

I juni 2026 blev denne pressemeddelelse vedrørende 3D VM 2026 udsendt: Det danske 3D landshold udtaget til VM 2026

Sjællandske Nyheder valgte i den forbindelse at skrive en længere artikel om Oliver Øchkenholts forberedelser frem imod et forsvar af VM titlen fra 2024. Den artikel kan du læse her: Verdensmester fra Bjæverskov jagter nyt VM-guld i USA

Danmarks 3D hold vandt GULD ved EM 2025: Klaes Andersen, Zibrandt Christensen, Mathias Nedergård Nielsen og Oliver Øchkenholt