ATK BUE 2.0 – nu åbner forsalget af den fysiske bog

ATK BUE 2.0 – nu åbner forsalget af den fysiske bog



Kategori: Bredde, Generelt, Kursus, Ungdom
Tags: , , ,

Nu åbner forsalget af Bueskydning Danmarks ATK BUE 2.0 bog i fysisk format! 

ATK BUE 2.0 udkom sidste år som e-bog, og siden da har der været mange henvender på hvornår man kunne købe bogen i fysisk format. Det er med stor glæde at vi nu åbner for forsalget af bogen i fysisk format.

ATK BUE 2.0 er en grundbog, der fører læseren igennem de væsentligste fagområder inden for aldersrelateret træning i bueskydning med udgangspunkt i børns udvikling og behov før, under og efter puberteten. Bogen giver træningsanbefalinger på baggrund af den nyeste viden om børn og unges biologiske og mentale udvikling fra barn til voksen. ATK BUE 2.0 er en opdatering af bogen ATK BUE fra 2014, de store ændringer forekommer i kapitlerne omkring talentudvikling og bue-teknisk udvikling samt mindre ændringer til kapitlerne omkring fysisk træning og mental træning.

Kapiteloversigt:

  1. Talentudvikling
  2. Træning i de forskellige perioder
  3. Tekniskudvikling
  4. Sportspsykologi
  5. Fysisktræning
  6. Ernæring
  7. Træning i praksis

Forsalg af den fysiske ATK BUE 2.0 bog 

Ønsker du at bestille ATK BUE 2.0 bogen i et fysisk eksemplar, så skal du sende en mail til Bueskydning Danmark her. Mailen skal indeholde antal bøger du/I ønsker, forsendelsesadresse og klub. Bestillingen er bindende.  

Prisen er kr. 600,- pr. bog, plus porto, for medlemmer i en Bueskydning Danmark medlemsforening. Prisen for personer som ikke er medlem af en Bueskydning Danmark medlemsforening, vil være kr. 1.000,- plus porto.

Når der er bestilt 20 bøger i forsalg bliver bøgerne trykt ved trykkeriet. Der kan derfor forekomme lidt ventetid inden man modtager sin bog. Der vil blive fremsendt en faktura når bøgerne er trykt.
Det betyder også at der som minimum skal bestilles 20 bøger inden juleferien (16. december 2021) før trykningen og salget af bogen i fysisk format gennemføres. Vores forventninger til salget er meget højere.

Når forsalget af bogen er over og de første bøger er trykt vil bestillingen af bogen blive flyttet til DIF’s E-læringsplatform, samme sted som man tilmelder sig vores trænerkurser og køber bogen i onlineformat.

E-bogs salg 

Det er også muligt at købe ATK BUE 2.0 bogen som e-bog, læs mere om muligheden her.

Prisen for ATK BUE 2.0  e-bogen er kr. 100,- pr. e-bog. Denne pris er gældende for medlemmer i en Bueskydning Danmark medlemsforening. E-bogen kan købes af foreninger og personer som ikke er medlem af en Bueskydning Danmark medlemsforening. Her er prisen kr. 600,- pr. e-bog.