UDGIVELSE – ATK BUE 2.0 E-bogen

UDGIVELSE – ATK BUE 2.0 E-bogen



Kategori: Bredde, Generelt, Kursus, Ungdom
Tags: , ,

Juleunderholdningen er reddet, den nye ATK BUE 2.0 e-bog er nu blevet udgivet og du har mulighed for at få fingrene i den med det samme. 

ATK BUE 2.0 er en grundbog, der fører læseren igennem de væsentligste fagområder inden for aldersrelateret træning i bueskydning med udgangspunkt i børns udvikling og behov før, under og efter puberteten. Bogen giver træningsanbefalinger på baggrund af den nyeste viden om børn og unges biologiske og mentale udvikling fra barn til voksen. ATK BUE 2.0 er en opdatering af bogen ATK BUE fra 2014, de store ændringer forekommer i kapitlerne omkring talentudvikling og bue-teknisk udvikling samt mindre ændringer til kapitlerne omkring fysisk træning og mental træning.

Kapiteloversigt:

  1. Talentudvikling
  2. Træning i de forskellige perioder
  3. Tekniskudvikling
  4. Sportspsykologi
  5. Fysisktræning
  6. Ernæring
  7. Træning i praksis

Salg af e-bogen

Du har nu mulighed for at få fingrene i ATK BUE 2.0 e-bogen. Den er sat til salg på DIF’s e-lærings platform, www.ie.dif.dk. Du finder e-bogen i webshoppen under bueskydning.

Prisen for ATK BUE 2.0 er kr. 100,- pr. e-bog. Denne pris er gældende for medlemmer i en Bueskydning Danmark medlemsforening. Bogen kan købes af foreninger og personer som ikke er medlem af en Bueskydning Danmark medlemsforening. Her er prisen kr. 600,- pr. e-bog.

For medlemmer af en af Bueskydning Danmarks medlemsforeninger
Når du logger ind på DIF’s e-lærings portal skal du benytte samme mail som i Bueskydning Danmarks medlemssystem.

Første gang du skal logge ind i systemet, skal du sikre dig at, der er givet tilladelse til at Bueskydning Danmark må overfører din e-mail til DIF’s e-lærings platform. Det gøres af din klub i Bueskydning Danmarks medlemssystem (Læs mere i manualen). Er tilladelsen givet, vil din kode automatisk være BueDK2020, første gang du logger på.
Obs, de to systemer taler ikke automatisk sammen, så der kan gå noget tid inden du kan logge ind efter tilladelsen er givet.

Manualen til DIF’s e-læringsplatform kan hentes her.
Har du problemer med dette kan du kontakte Bueskydning Danmark her.

Fysisk ATK BUE 2.0 bog

I 2021 vil det blive muligt at købe ATK BUE 2.0 som en fysisk bog.
Prisen vil være kr. 600,- pr. bog, plus porto, for medlemmer i en Bueskydning Danmark medlemsforening. Prisen for personer som ikke er medlem af en Bueskydning Danmark medlemsforening, vil være kr. 1.000, – plus porto. De fysiske bøger vil blive trykt efter bestillingen og når der er flere bestillinger, der kan derfor forekomme ventetid på modtagelsen af de fysiske bøger. Det er ikke muligt at bestille den fysiske bog endnu.