Bliv gamechanger: Sig nej til diskrimination af seksualitet og køn

Bliv gamechanger: Sig nej til diskrimination af seksualitet og køn



Kategori: Bredde, Generelt, Ungdom
Tags:

…. Og lad os sammen på tværs af forbund, foreninger og idrætter skabe en mere inkluderende kultur i sportens verden. Idræt er for alle. Uanset seksualitet eller kønsidentitet. Punktum.

DIF har sammen med DHF, DBU, DGI og resten af Idrættens Regnbuekoalition gået sammen om at skubbe en kulturændring i gang. Det er grunden til, at vi netop har lanceret indsatsen #Gamechanger.

#Gamechanger handler om at skabe forandring. Sammen vil vi gøre idrætten mere mangfoldig og rummelig gennem en bedre sprogkultur og respekt for forskelligheder.

Joakim Mæhle, Sandra Toft, Lisa Gjessing, Pernille Harder og Henrik Møllgaard. Det er blot nogle af de sportsstjerner, der står skulder ved skulder som gamechangers, og bærer regnbuefanen frem i ny kampagnefilm.

Men #gamechanger er så meget mere end sportsstjerner, der siger fra og os organisationer, der italesætter problemer og løsninger – det er også en klub-, og foreningsindsats.

Vær med til at skabe kulturændring i jeres forening
Via hjemmesiden www.blivgamechanger.dk kan I finde konkrete værktøjer til at arbejde med en mere inkluderende kultur på blandt andet trænerniveau og bestyrelsesniveau:

  • Fire vigtige trin til at komme i gang med at skabe en mere inkluderende kultur
  • Værktøjer til bestyrelsen og trænerne
  • De 5 etiske råd
  • Fagligt univers med blandt andet en ordbog.
  • Sportens virkelighed: Kendte springer ud og fortæller om barriererne
  • Finde oversigt over de 50 foreninger rundt i Danmark, som allerede er i gang, herunder F.C København og Ajax Håndbold
  • Materialer til kommunikation i idrætsforeningerne (Billeder, tekst til SoMe, mailsignaturer, logo m.m.)

Sidst med ikke mindst kan I skrive under på, at I ønsker at blive en gamechanger-forening, og arbejde konkret med indsatsen ude i klubben. Herefter vil I modtage diplom, som I kan hænge op i klubhuset.

Sportsstjerner siger også nej til diskrimination af seksualitet og kønsidentitet
Søndag den 7. september lancerede DIF kampagnen ved at skyde vores nye kampagnefilm med en masse sportsstjerner ud på de sociale medier. Derudover sendte vi pressemeddelelse ud, som blev omtalt i TV2-nyheder kl. 19:00

Se kampagnen her. 

Sportsstjerner som Joakim Mæhle, Sandra Toft, Lisa Gjessing, Pernille Harder, Jonathan Groth og Henrik Møllgaard har båret fanen frem for det vigtige budskab: Idræt er for alle.

Aldrig har så mange store sportsstjerner stået skulder ved skulder som ”gamechangers” og sagt fra overfor diskrimination på grund af seksualitet og kønsidentitet.

Nu håber vi, at de danske idrætsforeninger vil gøre det samme!