Buernes Dag 2017

Buernes Dag 2017



Kategori: Generelt

Buernes Dag er Bueskydning Danmarks landsdækkende åbent hus dag. Dagen giver Bueskydning Danmark muligheden for at skabe opmærksomhed på lokalforeningens tilbud om bueskydning.

De sidste år har Buernes dag været en dag med en massere af gæster rundt om i de deltagende bueklubber, og den succes vil vi selvfølgelig gerne følge op på i igen i 2017.

Buernes Dag er ikke afhængigt af et mega-event som VM eller World Cup, men handler i sin simpelhed om at skabe synlighed i lokalområdet. Formålet med Buernes Dag er selvfølgelig at gøre flere interesserede i bueskydning og samtidig få synliggjort jeres lokale bueklub og de tilbud som foreningen rummer. Med Buernes Dag får klubben mulighed for at tilbyde prøveskydning og promovere sit tilbud i sit lokalområde på en god og landsdækkende måde, uanset om det handler om skive- eller feltskydning.

Hvornår
Buernes Dag afvikles søndag den 3. september 2017 fra kl. 12.00 til 15.00 på jeres baner. Vi har valgt denne dag ud fra de øvrige aktiviteter i kalenderen, samt betragtningerne om at vi ikke må komme for langt fra sommerferiens afslutning. Starter din forening prøvehold/bueskole op efter sommerferien, er det selvfølgelig en god ide at bruge Buernes Dag som afsæt til dette.

Indhold
Buernes dag afvikles som et ”åbent hus” arrangement, hvor klubben har inviteret til prøveskydning. Det er en god ide at have mange hjælpere klar på dagen, og have udarbejdet noget infomateriale til de potentielle nye medlemmer som kommer på besøg i klubben denne dag.

Dette modtager klubben i forbindelse med Buernes Dag:

  • Plakat til ophæng i lokalområdet
  • Postkort til omdeling
  • Pressemeddelelse til lokalmedier
  • Udkast til flyer

Tilbagemelding
Dette gøres senest 5.juni 2017 til udviklingskonsulent Kenn Romme.

Du kan læse mere om Buernes Dag 2017 her: Buernes Dag 2017