Bueskydning Danmark søger studentermedarbejder til kommunikation i idrættens verden

Bueskydning Danmark søger studentermedarbejder til kommunikation i idrættens verden



Kategori: Generelt

Bueskydning Danmark søger en studentermedarbejder, som brænder for at arbejde med kommunikation på sociale medier og andre vigtige digitale kanaler som hjemmeside og nyhedsbreve.

Hvad skal du lave?
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At være ansvarlig for forbundets nyhedsflow på digitale medier – fx Facebook og hjemmeside
  • At kvalitetssikre forbundets kommunikationsmateriale
  • At udarbejde PR-kampagner i samarbejde med den aktivitetsansvarlige

Du skal hjælpe os med at implementere vores nye kommunikationsstrategi i samarbejde med de øvrige ansatte i forbundet.

Du må meget gerne have erfaring med kommunikationsarbejde gerne gennem studie på en videregående uddannelse. Vi forventer, at du skriver let, fejlfrit og sikkert.

Vi tilbyder:

  • Alsidige og spændende kommunikationsopgaver
  • Selvstændige ansvarsområder
  • Relevant erhvervserfaring
  • Fleksible arbejdstider – fx i eksamensperioder

Bueskydning Danmark er det nationale forbund for bueskydning, som varetager interesserne for forbundets godt 70 medlemsforeninger. Du kommer til at arbejde sammen med forbundets lille team af ansatte, hvor arbejdsområder og opgaver er mange og forskellige.

Vilkår
Vi kan tilbyde et studiejob med fast løn og med ca. 3 timers fast ugentlig arbejdstid. Stillingen indeholder spændende og varierende opgaver inden for kommunikationsområdet. Arbejdet udføres fra kontoret i Idrættens Hus i Brøndby. Ansættelsen sker i Bueskydning Danmark og kommunikationsmedarbejderen refererer til Bueskydning Danmarks Udviklingskonsulent.

Løn og øvrige forhold forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Yderligere information om stillingen ved kontakt til Bueskydning Danmarks udviklingskonsulent Astrid Carstensen på tlf.: +45 2883 1050.

Søg stillingen ved at sende din ansøgning samt CV til Bueskydning Danmark på mail her. Ansøgningsfristen er den 10.03.2020. Stillingen forventes besat pr. 1. april 2020.

Stillingsopslaget kan hentes som pdf her: Bueskydning Danmark søger studentermedarbejder til kommunikation i idrættens verden