Bueskydning Danmark søger udviklingskonsulent med interesse for bredden

Bueskydning Danmark søger udviklingskonsulent med interesse for bredden



Kategori: Generelt

Bueskydning Danmark søger en udviklingskonsulent med stærke kompetencer inden for organisationsudvikling og relationer, gerne med erfaring fra lignende arbejde.

Vil du være med til at forsætte Bueskydning Danmarks positive udvikling og indgå i et stærkt team med vores sports- og udviklingschef, og har du lyst til at løfte de mange spændende projekter, som skal gennemføres i samarbejde med forbundets medlemsforeninger, så skal du læse videre.

Bueskydning Danmark har aftalt en ambitiøs udviklingsstrategi med DIF, og vores nye kollega skal understøtte og udvikle følgende områder:

– Skole OL Bueskydning
– Flere piger i bueskydning
– Nye stævneformer
– Den gode start i foreningen
– Det gode træningsmiljø i foreningen
– Bueskydning på skoleskemaet

Der er desuden en række løbende opgaver, som skal løses i samarbejde med forbundets øvrige ansatte. 

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt men også forstår værdien af at arbejde i teams
  • Kender til arbejdet i foreningerne og idrætten og forstår vigtigheden af samarbejde med frivillige
  • Kan kommunikere både internt og eksternt i forbundet
  • Kan arbejde både med drift og udvikling
  • Kan arbejde i krydsfeltet mellem mange interessenter
  • Har kørekort og bil – og lyst til at køre ud til forbundets foreninger

Vilkår
Vi tilbyder en 37 timers stilling med spændende og varierende opgaver inden for Bueskydning Danmarks rammer og med arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby.

Det forventes, at en del af arbejdstiden vil ligge i aftentimer og i weekender. Dette anses som naturligt for stillingen, og der påregnes derfor ikke tillæg. Den normale arbejdstid ligger dog i sekretariatets åbningstid.

Løn og øvrige forhold forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Yderligere information om stillingen kan du få ved kontakt til Bueskydning Danmarks formand Morten Holm-Nielsen på tlf.: +45 2929 7232. Du kan søge stillingen ved at sende din ansøgning samt CV til Bueskydning Danmark på mail: info@bueskydningdanmark.dk. Ansøgningsfristen er den 03.10.2018. Jobsamtale forventes afholdt i uge 41. Vi ser gerne stillingen besat senest 01. december 2018, men vi er også indstillet på at vente lidt længere på den rigtige kollega.

Stillingsopslaget kan hentes som pdf her: Bueskydning Danmark søger udviklingskonsulent