Dag 5: World Cup 3, Antalya

Dag 5: World Cup 3, Antalya



Kategori: Elite, Generelt

Det danske Compound mix-hold sikrede den 2. danske guldfinale ved formiddagens finaleskydning ved World Cuppen i Tyrkiet 

Fredag formiddag bød på dansk deltagelse i finalematcherne for compound mix-hold, hvor Tanja Jensen og Stephan Hansen skulle forsvare de danske farver. Det gjorde de nærmest til perfektion, og skød sig hele vejen til guldfinalen.

Det var dog ikke uden spænding at finalepladsen kom i hus. I 1/8 dels finalen ventede Mexicanske Becerra/Gonzalez, og den match blev lige så tæt som forventet. Efter 155-155 blev det hele afgjort i shoot off, og her var Jensen/Hansen skarpe og satte 2×10, hvilket var nok til avencement.

Godt 10 minutter senere blev de første pile sendt afsted mod Frankrig i ¼ dels finalen, og ikke uventet var denne match også helt tæt. Tanja Jensen var ustyrlig skarp, og skød nærmest fejlfrit hele formiddagen, og det gjorde danskerne svære at have med at gøre.

Det franske hold havde eller fin opbakning af et hujende fransk publikum, men lige lidt hjalp det dem. Jensen/Hansen viste overskud og format ved stille og roligt at lukke de åbninger som blev skabt i matchen. Lige så hujende de franske fans var under matchen, lige så lange i baguetten var de, da det gik op for dem at deres franske mix-hold ikke kom forbi de danske verdensstjerner. Dansker sejrede med 156-155, og var dermed klar til semifinale mod Italienske Tonioli/Pagni. For Stephan Hansen var denne match en kærkommen lejlighed til at revanchere gårsdagens nederlag til Pagni i den individuelle konkurrence, og det var tydeligt at Jensen og Hansen ikke var interesseret i at lade Pagni gentage succesen.

Det var svært at sætte en finger på skydningen som faktisk var ganske god, men det virkede til at det Italienske mix-hold, var løbet lidt tør for power. Hvis Jensen/Hansen smed et point, lykkedes det i hvert fald aldrig de Italienske skytter at udnytte åbningerne som opstod, og i på en totalt vindstille og overskyet formiddag skød det danske mix-hold sig dermed i guldfinalen via 155-153.

Nu venter Sydafrika i finalen på stranden i Antalya, hvor Jensen/Hansen skal op imod Van Kradenburg/Brent-Meek. På deres vej imod guldfinalen har de ekspederet Slovenien, Taiwan og Tyrkiet  ud med ganske imponerende skydning, så der venter en stor udfordring for danskerne.

De danske guldfinaler bliver skudt som følger:
Herre Hold, Compound – kl. 11:23 (lokal tid)
Mix Hold, Compound – kl. 14.20 (lokal tid)

Du kan følge de danske guldfinaler på livetransmission her: https://www.youtube.com/watch?v=fttDroX4P3E

https://www.youtube.com/watch?v=9euFt6Q5e_k

www.dreamsports.tv

Tanja Jensen laver endnu en 10´er i matchen mod Mexico ved World Cup 3, Antalya

Niels Dall coacher Danmarks mix-hold til sejer i shoot off mod Mexico ved World Cup 3, Antalya

Taktikmøde fredag formiddag forud for danskernes mix-holds konkurrence ved World Cup 3, Antalya

Italien måtte se sig slået af Tanja Jensen og Stephan Hansen i mix-hold compound ved World Cup 3, Antalya