Danish Open 2016

Danish Open 2016



Kategori: Bredde, Diverse stævner
Tags:

Danish Open 2016 blev afholdt med 245 skytter fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark.

Skytter har kunnet tilmelde sig via vores hjemmeside www.noerresnedebueskyttelaug.dk siden november 2015, og allerede i begyndelsen af januar havde over 100 skytter tilmeldt sig. Vi måtte allerede i begyndelsen af april lukke for flere tilmeldinger, så vi allerede i midten af april kunne vise, hvilke af de 40 patruljer skytterne kunne starte i lørdag den 14. maj.

Nogle få skytter meldte hurtigt, at de gerne ville flyttes til andre patruljer, så alle var i de rette patruljer inden starten lørdag morgen, og det bidrog lykkeligt til, at modtagelsen af betalingen fra skytterne gik så let og hurtigt, at alle kunne løsne deres første skud som planlagt klokken 9.30. Det var en god start på dagen, hvor alle skal nå at skyde 80 pile. Det havde alle nået inden klokken 18.30.

Vi har udelukkende modtaget positive kommentarer fra skytterne, som også har kunnet styrke sig i løbet af dagen på bagværk fra den præmierede Konditorbager i Ejstrupholm, kvalitetspølser fra grillen og meget efterspurgte burgere fra vores professionelle køkkenhold.

Semifinaler og finaler om søndagen foran publikum bød på både spænding og god underholdning ved at få point skilte vindere fra tabere, og 7 gange var der skytter med det samme antal point, så der måtte arrangeres omskydning (shoot-off), som blev ledet fremragende af dommeren – Irene, som vi takker mange gange for hurtig og korrekt indsats, så Danish Open 2016 var afsluttet klokken 15.32 – næsten til det planlagte tidspunkt – klokken 15.30.

Vi glæder os allerede til Danish Open 2017, og det håber vi på, at der også er mange skytter, der gør.

Med sportslige hilsener
Nørre Snede Bueskyttelaug & Midtjyske Buejægere samt Stensballe bueskytterne

Se Eva Kristensens video fra stævnet nedenfor.