Danmark skyder sig til World Cup bronze!

Danmark skyder sig til World Cup bronze!



Kategori: Generelt

Ved Hyundai Archery World Cup, stage 4 i Paris 2023, har det Danske Herre Compound Hold tirsdag formiddag skudt bronze hjem til Danmark ved at besejre Korea i medaljematchen

Danmark har pt. verdens bedste Herre Compound Hold, og det viste de igen ved dagens holdskydning på Stade Sebastian Charlety stadion i Paris, under World Cuppens 4 afvikling.

Tirsdag formiddag var nemlig programlagt til holdskydning for Compound, og de danske Herrer havde kvalificeret sig ind som nr. 3 ved mandagens skydning.

I 1/8 finalen ventede Hong Kong, og her var de danske skytter ganske enkelt flyvende. Med 239 point, satte de Hong Kong til vægs, og satte samtidig en ny europæisk rekord. Et virkelig lovende start fra holdet, som nød godt af de gode skydeforhold i Paris.

1/4 finalen bød på et opgør imod Slovenien, og det blev en anderledes tæt affære hvor Danmark dog var bagefter hele vejen til sidste pil. Matchen endte lige med 233-233, og skulle således afgøres i shoot off. Her leverede Danmark 30 imod Sloveniens 29, og dermed var billettet booket til et semifinale opgør imod USA.

Også den kamp var meget lige, igen med Danmark 1 point efter meget af vejen. Amerikanerne gav dog igen åbning til Danskerne, og lukkede kampen til deres fordel med 238-234.

Dermed stod Danmark overfor Korea i Bronzematchen som skulle afvikles direkte efter kampen mod USA, og Danmark fulgte flot op på hele dagens flotte skydning med 237 point mod Koreas 236 point, og sendte dermed World Cup bronzemedaljer hjem til Danmark.

Danmarks Herre Compound hold:

Du kan følge de danske skytter ved Hyundai Archery World Cup 4 i Paris på IANSEO her:

Hyundai Archery Paris 2023 World Cup, stage 4 official site

World Cup 2023, stage 4 on IANSEO  

Danmarks Herre Compound hold ved World Cup 4 – Paris 2023: Martin Damsbo, Mathias Fullerton, Stephan Hansen