Danske bueskytter skyder sig ind i medaljerne ved VM2021

Danske bueskytter skyder sig ind i medaljerne ved VM2021



Kategori: Elite

Pressemeddelelse 24. september 2021

Det danske Compound Mix hold skød sig onsdag aften (US time) til en bronzematch ved VM 2021 i Yankton, USA. Mathias Fullerton og Tanja Gellenthien udgør holdet, som fredag eftermiddag (US time) skal forsøge at hente en VM medalje med hjem til Danmark.

 Det Danske Compound Mix hold kvalificerede sig ind som nr. 6, og var dermed oversider i 1. runde af finaleskydningerne, hvor det tabende hold forlader turneringen. Fullerton/Gellenthien viste klassen, og skød sig først forbi Luxemburg og herefter Guatemala. I semifinalen ventede så Columbia, som sejrede med 2 point og dermed sendte Danmark i en kamp om bronzemedaljerne på fredag kl. 16.00 lokal tid. Her møder danskerne Korea, og det ligner en helt tæt kamp.

Det er super stærkt af Mathias og Tanja at skyde sig ind i medaljekampene til VM. De har begge et tårnhøjt niveau, og får vi tingene til at fungere, ser udsigten til bronze også meget lovende ud”, udtaler landstræner Niels Dall.

Herre Compound: Fullerton i kvartfinale
Mathias Fullerton har ligeledes bragt sig selv i en fantastisk situation for at tage dobbelt metal ved VM, da han individuelt også har skudt sig helt frem i feltet. VM er nået frem til kvartfinalerne i Herre Compound klassen, og her skal Fullerton op imod franske Jean Phillipe Boulch.

Mathias skyder på et niveau som ganske enkelt er fantastisk, og han er i gang med en ganske forrygende sæson. Jeg er helt enkelt bare meget imponeret over at han i en alder af 18 år, bevarer roen og får sin skydning til at toppe ved de store events” udtaler landstræner Niels Dall.

Recurve kvinder
Hverken Randi Degn eller Nanna Jakobsen formåede at avancere ved VM. De tabte begge i 1/24 dels finalerne til henholdsvis Jennifer Mucino-Fernandez (USA) og Svetlana Gomboeva, og landstræner Niels Dall ærgrer sig.

Vi havde håbet på, at mindst en af dem kunne gå videre, men det var lidt stolpe ud for os i dag. De skød begge op til niveau, men nogle gange er det de forkerte point man vinder når tingene afgøres i sæt, og det var lidt det vi ramte i dag” siger landstræner Niels Dall.

For yderligere kommentarer eller spørgsmål kan der rettes henvendelse til:
Sportschef Kenn Romme, mail: kr@bueskydningdanmark.dk, tlf.: 5196 6598.

Flere fotos: World Archery Free download: https://worldarchery.smugmug.com/TARGET-OUTDOOR/YANKTON-2021

DANMARKS HOLD TIL VM2021, Yankton

Dame compound
Tanja Gellenthien, TIK
Erika Damsbo, TIK
Natacha Stütz, TIK

Herre compound
Stephan Hansen, Nykøbing Falster
Martin Damsbo, TIK
Mathias Fullerton, Lyngby

Mix compound
Tanja Gellenthien, TIK
Mathias Fullerton, Lyndby

Dame Recurve:
Randi Degn, TIK
Nanna Jakobsen, Silkeborg IF

Herre Recurve:
Christian B. Christensen, TIK
Ludvig N. Henriksen, TIK
Rasmus Brynning, Holstebro

Hjemmesiden for VM2021: https://worldarchery.sport/competition/22722/yankton-2021-hyundai-world-archery-championships?photos_tag=DAY%201

Foto: World Archery

Mathias Fullerton vs. D. Buden (Cro), VM2021 – Yankton (USA)

Compound Mix hold (Fullerton/Gellenthien), VM2021 – Yankton (USA)