De forsvarende verdensmestre jagter nyt guld ved VM 2015

De forsvarende verdensmestre jagter nyt guld ved VM 2015



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet

Bueskydning Danmark har i dag udtaget de tre skytter, der vil udgøre VM-holdet på hjemmebane til sommer. Holdet er det samme, som vandt VM i Tyrkiet i 2013:

  • Stephan Hansen
  • Martin Damsbo
  • Patrick Laursen

De tre skytter blev nr. 1, 2 og 3 i den samlede opgørelse for udtagelsesstævnerne i år, og de har gang på gang vist, at de som hold formår at ramme et højt niveau.

Sportschef Allan B. Grønkjær udtaler:

Den tidlige udtagelse af holdet gør det muligt for dem at optimere samarbejdet og formen de næste måneder frem mod VM i København. Vi forventer, at det bliver en vanvittig tæt konkurrence med de andre nationer til VM, så det er hårdt arbejde helt frem VM skydes i gang. Jeg ved, at skytterne er så motiveret, som det overhovedet kan lade sig gøre, så de kommer til VM i topform.

Mens vi venter på VM, kan vi lade minderne fra oktober 2013 poppe op. Den gyldne danske trio – The Golden Vikings – tog guldet efter et sindsoprivende VM, hvor især en kraftig blæst satte sig præg på begivenhederne frem mod finalen.

World Archery beskrev dengang den danske succes sådan:

The red-dressed trio from Denmark trailed after the first end – but reversed the lead in the second. With six 10s from their final six arrows – scoring a perfect 60 – they clinched victory, 235-230. HANSEN – at only 18 years old – outscored DAMSBO, this year’s World Cup Final winner, and LAURSEN, individual champion at the Antalya World Cup, by shooting nothing but 10s. When asked if it was fair to call him the lynchpin of the Danish team, a nearly-speechless HANSEN laughed: “It’s awesome… I mean, we have a great team. But… yeah… it’s awesome. 

(http://www.worldarchery.org/EVENTS/World-Championships/2013/Outdoor-Belek-Antalya-2013/News/ArtMID/1543/ArticleID/9202/Colombia-Denmark-still-strongest-for-finals-claim-golds)

Andreas Darum er udnævnt til VM-reserve, og de fire skytter er samtidig også udtaget til World Cup 2 i Antalya, Tyrkiet i maj.

Skærmbillede 2015-04-30 kl. 11.36.24

Danmark øverst på skamlen i 2013. En stærk indsats af The Golden Vikings.