Bueskydning Danmarks væsentlige opgaver er at fremme bueskydning i Danmark og understøtte/hjælpe vores klubber. Dette vil Bueskydning Danmark gøre ved f.eks. at udvikle, planlægge og afholde aktiviteter indenfor bueskydning samt samle klubber i landsdækkende projekter, hvor Bueskydning Danmark får potentielle medlemmer ud i din klub for at prøve bueskydning med ønsket om rekruttering. Her er der tale om Buernes Dag og Skole OL.
BUERNES DAG
Buernes Dag er et gratis åbent hus-arrangement, hvor bueklubber en specifik/fastlagt dato inviterer alle interesserede til at prøve bueskydning i tidsrummet 12.00 – 15.00. På hjemmesiden finder du guides til alt, fx afvikling af dagen, hvordan I opretter en begivenhed på Facebook og skriver en pressemeddelelse.
SKOLE OL
I samarbejde med Skole OL-sekretariatet udbyder Bueskydning Danmark Skole OL til forbundets klubber. Din klub afholder lokalstævner for folkeskoleelever i både skiveskydning (5. klasse og 6. klasse) og Combat Archery (7. klasse og 8. klasse). Hermed er din klub med til at styrke fællesskabet i klassen samt give store oplevelser gennem idræt, som skaber stolthed.
Er du nysgerrig omkring, hvad Bueskydning Danmark kan tilbyde din klub samt jeres medlemmer i forhold til rekruttering?
Så tilmeld dig Bueskydning Danmarks nyhedsbrev, hvor du løbende bliver opdateret på aktiviteter, tilbud og nyheder. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her: https://bueskydningdanmark.dk/nyheder/nyhedsbrev/