DIF Træner 1-kursus er tilbage i foråret

DIF Træner 1-kursus er tilbage i foråret



Kategori: Generelt
Tags: , ,

Det er igen muligt at tilmelde sig DIF Træner 1-kurset.

Hvem kan deltage?

Uddannelsen retter sig mod dem, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Dette kan være både udøvere, forældre eller fungerende trænere, som gerne vil være (endnu) bedre trænere.

Uddannelsen giver basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, man som træner er en del af. Den kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

DIF træner 1 er en del af Bueskydning Danmarks grundtræneruddannelse og vi opfordrer alle trænere til at deltage i kurset, da kurset omhandler emner som ikke er en del af Bueskydning Danmarks egen træneruddannelses materiale og kurser. Det er relevant for dit virke som træner i bueskydning.

Hvornår er det?

Kurset udbydes i Brøndby den 22. maj 2022 kl. 9.00 – 18.00.

Uddannelsen består af 9 timers klasseundervisning bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser. Herudover er der fire e-læringskurser, som skal være gennemført inden klasseundervisningen.

Tilmelding og betaling

Er du interesseret i at deltage i kurset? Så kontakt Bueskydning Danmark her, som godkender og koordinerer din tilmelding. Vi skal bruge navn, adresse, mailadresse og telefonnummer ved tilmelding.

Sidste frist for tilmelding er den 18. april 2022.

Kursusafgiften er Kr. 1.750 pr. deltager, inklusiv forplejning.

Se invitationen til kurset her.

Download (PDF, 217KB)