Europarekord og medaljer i vente

Europarekord og medaljer i vente



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet
Dagen ved EM indendørs i Slovenien blev en succes for Danmark. Herre compound holdet satte ny Europarekord med 240 points i 1/4-finalen mod Norge. Det er en forbedring på 2 points. USA satte samme verdensrekord for et år siden.
Danmark missede siden guldfinalen efter nederlag 237-235 points til Frankrig. Darum, Damsbo og Hansen møder Slovenien, der har hjemmebanefordel, om bronzemedaljerne.
Stephan Hansen skød sig individuelt i guldfinalen. Med den absolut mindste magen i semifinalen opnåede Stephan igen et flot resultat, idet hans semifinale endte 149-149 imod Mike Schlosser fra Holland. Matchen blev afgjort på shoot off, som er én pil nærmest midten. Denne gang havde Stephan nerverne i orden og satte sin pil lige i midten, hvorimod Mikes pil var 0,5 cm fra midten.
Stephan Hansen udtaler: “Efter en kvalifikations skydning på det jævne, fik jeg alt til at fungerer i finalerne. Jeg er glad for at det lykkes at slå til på de rigtige tidspunkter”
På vej til semifinalen skød Stephan i 1/16 dels finalen imod Oddmund Tjentland fra Norge. Stephan vandt 149-141 (max 150)
1/8 dels finalen var imod sin landsholdskammerat Martin Damsbo fra Taastrup. Stephan vandt 150-148.
Kvartfinalen var imod verdensranglistens nr. 1 Pierre Julien Deloche fra Frankrig. Stephan vandt 148-147.

I guldfinalen skal han møde Sergio Pagni fra Italien, som er regerende verdensmester, og matchen skydes
lørdag kl. 11.15.
Sarah Sönnichsen gik også hele vejen til guldfinalen hos dame junior compound efter flot skydning i de indledende finaler. Sarah, der var seedet 4 efter kvalifikationen, møder i finalen 2. seede Lena Meynen fra Belgien.
Tidspunkter for medaljematcherne
  • Herre compound holdet skyder om bronze fredag kl. 14.30
  • Sarah Sönnichsen skyder om guld lørdag kl. 9.20
  • Stephan Hansen skyder om guld lørdag kl. 11.15
Finalerne kan følges live her: http://www.ustream.tv/channel/eaic-koper-2015
EMrekord240