European Games 2023: Sådan gik det de Danske skytter

European Games 2023: Sådan gik det de Danske skytter



Kategori: Generelt

European Games 2023 er slut for de Danske bueskytter. Vi kigger her lidt tilbage på ugen under de Europæiske lege i Krakow, Polen

European Games 2023 er nu afsluttet for de Danske bueskytter, som i nat vender næsen hjem mod Danmark igen. Det har været en uge med op og nedture, og hvor skytterne har kæmpet med alt hvad bueskydning byder på, på godt og ondt.

Her laver vi nu en kort afrunding på European Games 2023.

Recurve var lige ved
På recurve har vi præsteret som forventet, men vejen derhen har været særdeles positiv. Alle skytter skød en rigtig fornuftig kvalifikation, og på herresiden skød Oliver Staudt sig flot forbi Britiske James Woodgate (6-2) som ellers havde skudt en bedre kvalifikation end Oliver havde. I en benhård 1/16 finale, tabte Oliver til endnu et Brite,  Alex Wise (Nr. 3 i kvalifikationen). Den match endte 2-6, hvor Wise kun skyder sammenlagt 2 point mere end Oliver. Oliver slutter en delt 17. plads.

Dameholdet slutter på en flot 5. plads. Holdet tabte 1/4 finalen mod de senere vindere fra GB. Kampen blev en tæt affære, og kom ned på sidste pil i 4. sæt. Det gik ikke Danmarks vej, og matchen ender med et 3-5 nederlag.

Nanna Jakobsen ender på en delt 33. plads. I hendes individuelle finale, var hun oppe imod Polske Magdalena Smialkowska, som i en tæt match slår Nanna med 6-4.

Kirstine Andersen ender på en delt 17. plads. Kirstine fik ikke rigtig fulgt op på en flot kvalifikationsrunde, og tabte hendes individuelle finale til svenske Christine Bjerendal med 0-6.

Randi Degn ender på en flot og frustrerende 8. plads. Flot, fordi Randi generelt bare var super godt skydende, og lukker blandt andet hendes 1/16 finale mod Tyske Charline Schwarz i 5 sæt med 3 x 10! Randi taber sin 1/4 finale med 3-7 til Ukrainske Anastasia Pavlova, hvilket er et godt udgangspunkt for en god placering. De øvrige 1/4 finaler bliver dog ligeledes usædvanligt tætte, og skubber Randi ned på en samlet 8. plads.

Verdensrekord og medalje til compound
Vi fik endnu bevis for, at vores Danske compoundskytter hører til i den absolutte verdenstop, men European Games 2023 viste også at bueskydning er en ubarmhjertig idræt.

Compound Mix-holdet skød en flot sølvmedalje hjem til Danmark, og det var efter en finale imod Estland som gik i shoot off. Den finale kan du se uddrag af via DR1 sportsmagasinet fra 25. juni 2023.

Undervejs skød Fullerton/Gellenthien Danmark til en ny verdensrekord på forrygende 1429 point. Læs mere om den verdensrekord her: Ny verdensrekord til Danske skytter

Mathias Fullerton skød en fantastisk kvalifikation på utrolige 717 point, men lykkedes desværre ikke med at skyde sig forbi Estiske Robin Jaatma i 1/16 finalen. Den match tabte han 147-149!

Tanja Gellenthien skød også en fantastisk kvalifikation, og satte her ny Dansk rekord med 712 point! Tanja vinder sin 1/4 finale over Andrea Munoz med 146-141 (bedste score af alle) og kommer stærkt ind i semifinalen mod Italienske Elisa Rooner. Den match bliver en anderledes lige affære, og Tanja taber desværre i shoot off. 2 minutter senere står Tanja igen på finalebanen imod Tyrkiske Hazal Burun, og det er ret tydeligt at Tanja ikke har fået smidt skuffelsen fra semifinalen. Skydningen hænger ikke sammen, og Tanja taber desværre også Bronze finalen med klare 138-146.

Der ligger en hel del bueskydning fra European Games 2023, på Europeangames.tv hvor du også kan finde meget af det ovenstående i tv-billeder. Rigtig god fornøjelse!

European Games 2023: Kirstine Andersen

European Games 2023: Randi Degn

European Games 2023: Tanja Gellenthien