European Games 2023: Sølv til Danmarks Compound Mix-hold!

European Games 2023: Sølv til Danmarks Compound Mix-hold!



Kategori: Generelt

Mathias Fullerton og Tanja Gellenthien skød søndag eftermiddag sølv hjem til Danmark ved European Games, som afvikles i Krakow, Polen

Tanja Gellenthien og Mathias Fullerton har indtil videre været rigtig godt skydende ved European Games, og denne søndag var ingen undtagelse.

I Compound Mix-hold turneringen, stod de 2 danske esser overfor Tyskland og den match blev skudt hjem i sikker stil, hvor den danske duo lagde sig i front med det samme og vandt i sikker stil med 158-154.

I semifinalen ventede Italien, som flot havde skudt sig forbi Holland i deres 1/4 finale, men igen var Fullerton/Gellenthien bare skarpere, og kørte den match hjem med 156-154.

I finalen ventede nu Estland, som i semifinalen havde sat ny European Games rekord for Mix-hold med flotte 159 point, og de fortsatte den flotte skydning i finalen imod Danmark. Efter de første 16 pile, var det hele lige (156-156) og dermed skulle Guld og Sølv fordeles efter shoot off. Har var Estland skarpest på de 2 afgørende pile, og stjal guldet.

Stort tillykke til Mathias Fullerton og Tanja Gellenthien med sølv ved European Games 2023.

Læs også:

Compound Mix-hold ved European Games 2023: Tanja Gellenthien og Mathias Fullerton

Compound Mix-hold ved European Games 2023: Tanja Gellenthien og Mathias Fullerton