Nye restriktioner for Idrætten – opdateret 14-1-2021

Nye restriktioner for Idrætten – opdateret 14-1-2021



Kategori:

Stigende smitte i hele landet medfører nye restriktioner i alle kommuner, og det betyder bl.a., at

Fra tirsdag den 15. december 2020 og frem til og med den 7.  februar 2021 gælder  er al indendørs sport aflyst! 

Vi håber, at de nye tiltag hurtigt får den ønskede effekt, så restriktionerne kan blive ophævet igen, og børn og unge igen kan mødes med hele holdet i den lokale idrætsforening.

I mellemtiden ligger der – igen – en stor opgave hos jer, der skal forsøge at afvikle idrætsaktiviteter for børn og unge under nye forhold.

Coronaens indtog i marts har gjort 2020 til et meget vanskeligt år at være frivillig i. Alligevel har de mange frivillige i foreningsidrætten igen og igen formået at holde liv i aktiviteterne og skabe et lys i mørket for både børn, unge og voksne.

Vi håber, at så mange foreninger og idrætsgrene som muligt kan finde kræfterne til det også denne gang, så vores børn og unge fortsat kan dyrke idræt.

Her kommer fire gode råd, som vi håber, kan hjælpe lidt på vej:

FIRE gode råd til jer der stadig må træne – hvis I f.eks. vælger at træne udendørs

  1. Lav faste grupper på max 5 inkl. træner
    Det er fortsat muligt at træne i mindre grupper på max 5 inkl. træner. Overvej, om det kan give mening for jer at inddele jeres børn og unge i mindre hold på max 5 inkl. træner, så det så vidt som muligt er de samme børn/unge, der træner sammen hver gang.
  2. Sådan kan I trygt afvikle træning for flere grupper samtidig
    I kan fortsat afvikle træning for flere grupper samtidig, hvis I sikrer, at:- Hver gruppe max er på 5 personer inkl. træner
    – Der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand.
    – I klart afgrænser den ene træningszone fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering.
    – Der altid er en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn – husk, at vedkommende tæller med i det samlede antal på max 5.
  3. Hold virtuel juleafslutning
    Med et forsamlingsforbud på 5 er den planlagte juleafslutning med træning for hele holdet sat til tælling i de fleste idrætsgrene, og mange børn kan derfor se frem til en skuffede juleafslutning – sådan behøver det dog ikke at gå. Ryk juleafslutningen hjem i stuerne og hold den virtuelt over fx Zoom eller Teams. Lad børnene vise deres værelse frem på en virtuel ”House Tour”. Byt sportsskoene ud med sutsko, spil julebanko, spis pebernødder og lad julehyggen indfinde sig på en lidt anderledes måde i år.
  4. Giv jeres trænere et skulderklap
    Det betyder meget at blive anerkendt og særligt i år har alle trænere og frivillige fortjent et kæmpe skulderklap. Benyt lejligheden til at sende dem en varm hilsen og tak for deres store indsats – benyt fx jeres Facebook-side til formålet og lad alle klubbens medlemmer og forældre være med til at bidrage i kommentarfeltet i den velfortjente ros.