I lørdags skød Mathias Fullerton sig til guld ved EM i Felt skydning 2025. Igennem hele turneringen leverede Fullerton rigtig flot skydning. Det startede med kvalifikationsskydningen, hvor Fullerton blev nummer 1. Der kom lidt spænding i semifinalen, hvor Fullerton mødte Nicolas Girard, som Fullerton tabte til i VM-finalen i Korea i ugen før. Denne gang havde Fullerton det mentale overskud og vandt 72-71. Hermed var Fullerton i EM-finalen mod italienske Federico Pagnoni. Fullerton fortsatte sin flotte skydning, og derfor var der ingen spændingen i finalen, som Fullerton sikkert vandt 69-63 (17-16, 17-17, 18-13, 17-17). Hermed sikrede Mathias Fullerton sig sin anden medalje på under to uger, da han i starten af sidste ugen fik sølv ved VM i skiveskydning i Korea .
Resultater fra Felt EM 2025 kan ses her: https://www.ianseo.net/Details.php?toId=24448
Ikke nok med, at Mathias Fullerton på to uger har sikret sig to medaljer med flot skydning, så er han i dag, mandag den 22. september 2025, nummer 1 på verdensranglisten! Han overtager 1. pladsen efter Mike Schloesser, som har haft 1. pladsen i 1582 dage.
Verdensranglisten kan ses her: https://www.worldarchery.sport/rankings/world-ranking?category=Compound%20Men&country=All