GULD til Danmark!

GULD til Danmark!



Kategori: Elite, Generelt

Ved Inde-EM 2022 i Slovenien, har Mathias Fullerton skudt sig frem til dobbelt GULD!

Fredag stod Mathias Fullerton Guld-finalen for Herre U21 Compound, sammen med sine holdkammerater, Tore Bjarnarson og Christoffer Berg. Lidt overraskende var det Rumænien som var modstanderen, men det gjorde ingen forskel for de danske Herrer, som sikkert vandt den holdfinale med 232-229!

Lørdag var der dækket op til individuelle finaler. Maria Olesen var i bronze-finalen for Barbue damer, oppe imod italienske Laura Turello. Desværre tabte Maria den match med 3-7, og slutter EM af på en flot 4. plads.

Tore Bjarnarson skulle have skudt bonze match for Herre U21 Compound, men måtte grundet maveunde. desværre trække sig fra den match.

Mathias Fullerton fuldendte en flot dansk EM 2022 turnering med en sejer i Guld-finalen mod Shamai Yamrom fra Israel. Mathias skød virkelig sikkert, og kom aldrig i vanskeligheder i matchen som han vandt 147-144. En suveræn indsats i en kamp som helt sikkert har handlet om mere end bare pile i skiven!

Stort tillykke til vores nye Europamestre, og kæmpe skulderklap til alle som har andel i denne danske succes!

Du kan læse mere på Bueskydning Danmarks facebook om Inde EM 2022 her: BD Facebook

Du kan se flere billeder fra Inde-EM 2022 her: WAE Smugmug

Mathias Fullerton, U21 Europamester i Herre Compound

Guld til Mathias Fullerton ved Inde-EM 2022 (SLO)