Hård kamp i Salt Lake City

Hård kamp i Salt Lake City



Kategori: Elite, World Cup

De danske bueskytter er kommet i hård kamp på førstedagen ved World Cup 3 i Salt Lake City.

Kvalifikationen viste, at bueskytterne er kommet længere ind i udesæsonen og kampen om pladserne til World Cup finalerne. Bortset fra en aldeles suveræn Sarah Sönnichsen måtte de øvrige danske compound skytter under de blæsende og meget varme forhold se sig placeret lidt længere nede i det individuelle felt.

I holdkonkurrencerne ligger Danmark fint placeret med kvalifikation fra en tredje plads for herre compound og fra førstepladsen, når det gælder compound mixholdet.

Selvom Sarah Sönnichsen var sløj under konkurrencen, fortsætter hun med at vise en flot form og sikrede sig med en score på 699 point førstepladsen i kvalifikationen. Det var hele fem point bedre end spanske Andre Marco. Sølvvinderen fra Antalya, Tanja Jensen, besatte 14. pladsen med en score på 680 point. Se resultatet af dame compound her.

Stephan Hansen arbejdede sig støt op gennem felt, som kvalifikationen skred frem. Det blev til en femte plads med 699 point. Med tre færre point besatte Andreas Darum niende pladsen i kvalifikationen efter en shoot off med to andre skytter om plads i top 8. Med 685 point placerede Martin Damsbo sig på plads 37. Han skal i en kamp Hong So Ho, Korea afgøre, om han endnu en gang i denne sæson skal stå over for landsmanden Stephan Hansen. Se resultatet af herre compound her.

Steffen Thorkildsen fik med 606 point en plads som nr. 85 i kvalifikationen til herre recurve (se mere her). Efter en lidt uheldig sidste skydning sluttede Randi Degn i dame recurve som nummer 28 med 627 point (se mere her).

Torsdagens konkurrencer starter kl. 17:15 dansk tid – hold dig orienteret på World Archery