Herre Recurve projektet skal finde en ny træner

Herre Recurve projektet skal finde en ny træner



Kategori: Elite

Bjarne Laursen stopper som træner på Herre Recurve projektet den 31. maj 2020 

Bjarne Laursen har været træner på Bueskydning Danmarks Herre Recurve projekt, siden projektet blev søsat for 1 år siden, men det samarbejde slutter den 31. maj 2020.

Projektet har ligget stille i forbindelse med lock-down perioden for Covid-19, og de fremadrettede aktiviteter er ligeledes gradvis suspeneret. Derfor står projektet overfor en revidering af rammerne og perspektiverne.

Det bliver nu med en ny træner, som skal tage over for det arbejde som Bjarne har lagt i projektet. “Vi har været meget glade for Bjarnes tilknytning og engagement i projektet, som har givet projektet det helt rigtig afsæt. Heldigvis beholder vi Bjarne i organisationen, da han fortsætter på talentcenteret i Holstebro.” udtaler Sports- og udviklingschef Kenn Romme.

Her på siden vil der komme nyt omkring Herre Recurve projektet inden for den nærmeste fremtid.