Selv om der stadig er rigtig god tid til afviklingen af 3D VM 2026 og VM 2026 i Feltskydning, så er hjemmesiden for det dobbelte event nu i luften

3D VM 2026 og VM 2026 i Feltskydning afvikles for første gang nogensinde som et dobbelt event under samme tag, eller rettere, på samme venue med samme arrangør. World Archery afvikler begge VM events på Yankton Archery Center i South Dakota, USA – i øvrigt samme sted hvor VM i skiveskydning blev afviklet i 2021.

3D VM og VM i Felt bliver i 2026 afviklet i perioden 22. september til 3. oktober, startende med afviklingen af VM i Felt, hvorefter 3D skytterne tager over for at fordele GULD, SØLV og BRONZE til verdens bedste i 2026.

Det er endnu ikke på plads hvordan den Danske trup kommer til at se ud til disse events, men du kan altså allerede nu få de første VM-vipe ved et besøg på den officielle side her: www.yankton 2026