Hvis du har ambitioner om ungdomslandshold, skal du læse her.

Hvis du har ambitioner om ungdomslandshold, skal du læse her.



Kategori: Elite, Generelt, Info omkring landsholdet

Bueskydning Danmark holder lørdag den 9. januar 2016 en samling for en bruttogruppe, der har ambitioner om at komme på ungdomslandsholdet i 2016. For at komme i betagtning til samlingen skal en skytte udfylde en “interessetilkendegivelse”, hvor skytten beskriver sig selv.

Ungdomslandsholdet sigter efter at skabe verdensklasse. Vi stræber hele tiden efter at skabe bedre og bedre kvalitet i arbejdet med skytterne på ungdomslandsholdet. Vi har gennem de sidste mange år – senest i år – set, at skytter fra vores ungdomslandshold kan levere gode resultater på den internationale scene. Det vil vi fortsat arbejde på, og vi vil i lige så høj grad arbejde for, at de unge skytters træning – fysisk, teknisk, mentalt og taktisk – sker i et langsigtet perspektiv. Målet er, at vi fra vores ungdomslandshold skal udvikle seniorskytter, der kan være med i den internationale top.

Vi vil i højere grad end tidligere sætte fokus på, at skytter på ungdomslandshold træner stabilt og med høj kvalitet og efter en struktureret træningsplan hele året.

Ungdomslandstræner Mads Juul Krogshedes primære opgave er at være med til at udvikle ungdomslandsholdsskytterne indenfor perfomance. Herunder hører blandt andet mentale, fysiske og restitutionsaspekter samt at kunne fastholde sin teknik under pres. I den daglige træning er det skytterne selv – sammen med deres personlige og/eller klubtræner – der skal sikre, at indsatsen følger deres egen træningsplan.

Herunder finder du det dokument, du skal sende til sportschef Allan B. Grønkjær senest søndag den 20. december på 2015@bueskydningdanmark.dk, hvis du har ambitioner om at blive udtaget til ungdomslandsholdet. Også nuværende skytter på ungdomslandsholdet skal indsende interessetilkendegivelsen.

Samlingen den 9. januar 2016 bliver på Sjælland kl. 9-15. Vi udtager skytter til samlingen, og disse skytter vil få besked senest 1. januar 2016.

Download (DOCX, 47KB)