Hvorfor skal du deltage i Sommerskydning 2021?

Hvorfor skal du deltage i Sommerskydning 2021?



Kategori: Generelt

1. runde af dette års sommerskydning starter lige om lidt og du skal være med!

1. runde i dette års sommerskydning starter mandag den 26. april og alle kan være med. Er du ny, erfaren, ung, gammel, mand eller kvinde det har inden betydning. Det vigtige er at du er vild med bueskydning og har lyst til at konkurrere mod nogle andre bueskytter.
Til dette års sommerskydning vælger skytterne selv eller i samarbejde med deres træner afstand og buetype og dyster med alle andre der har valgt det samme uanset alder, køn og klasse.

Kan du svare ja til en af følgende spørgsmål? 

Er du ny i bueskydning? 

Hvis ja, så tag fat i din træner og sørge for at blive tilmeldt til dette års sommerskydning.
Uanset hvilken afstand du skyder på og hvor lang tid du har gået til bueskydning, så kan du deltage. Sommerskydningen giver dig mulighed for hurtigt at prøve kræfter med konkurrencedelen i bueskydning i et trygt miljø hjemme i klubben med hjælp fra din træner. Du kan på den måde blive tryg ved reglerne og prøve det af inden du skal til dit første stævne. Du kommer til at konkurrere mod andre bueskytter fra hele landet og blive en del af sommerskydnings fællesskabet. 

Er det en udfordring for dig at skyde på din officielle klasse afstand? 

Hvis ja, så er det med at få tilmeldt sig sommerskydningen.
Årsagerne til dine udfordringer med den faste afstand kan være mange f.eks. på vej tilbage fra skabe, lige rykket en klasse op (ungdomsskytte), et handicap, er blevet ældre og kan ikke længere trække de samme pound i buen eller noget helt andet. Det er ikke noget problem, for i sommerskydningen har du mulighed for at tilmelde dig den afstand der passer bedst til dig. Du får på den måde mulighed for at konkurrere på en mere passende afstand for dig.

Er du erfaren skiveskytte? 

Hvis ja, så er det med at få tilmeldt sig sommerskydningen.
Det er efterhånden længe siden du har være til stævne og du savner det garanteret. Sommerskydningen giver dig mulighed for at øge vigtigheden af dine pile til træning og du kan på den måde forberede dig til de kommende sommerstævner. Samtidig med at du kan udfordrer dine buevenner på tværs af alder og køn i en venskabelig dyst på tværs af landet og på den måde mærke fællesskabet. Der vil være øget konkurrence på din normale afstand og du skal derfor yde dit bedste for at få den bedst mulige placering.

Er du 3D skytte? 

Hvis ja, så skal du da også deltage i dette års sommerskydning.
Det er ved at være længe siden der sidste har været et 3D stævne og der er heller ikke mange i stævnekalender endnu. Deltage derfor i sommerskydningen for at træne din teknik og konkurrenceelementet op mod de kommende stævner. Bueskydning Danmarks 3D landstræner er allerede tilmeldt på 70 meter compound, skal du udfordrer ham eller deltage i en anden kategori?

Er du træner eller leder i en bueklub? 

Hvis ja, så er det med at få tilmeldt dine skytter!
Det har været og er en hård periode for os alle sammen, nu er det muligt at skabe noget klubaktivitet ved at deltage i sommerskydningen. Det er muligt at afholde det som fælles klubarrangementer for hele klubben eller deltage under den ugentlige træning. I vil deltage i en konkurrence med resten af Danmark og give skytterne mulighed for at få deres første stævne oplevelse i lang tid.

Svarede du nej til alle 5 ovenstående spørgsmål? 

Hvis ja, så skal du blive medlem af en bueklub i nærheden af dig, så du kan blive del af fællesskabet og mærke det fede ved at gå til bueskydning.
Du finder en klub nær dig her. Vi glæder os til at tage i mod dig.

Online fællesskab

Bueskydning Danmark har oprettet en Facebookgruppe der hedder “Sommerskydning” gruppen skal bruges til et online fællesskab omkring sommerskydningen. Her kan alle dele billeder og oplevelser af deres skydning. Der vil også løbende komme information i denne gruppe. Gå derfor ind og bliv medlem af gruppen og deltag aktivt i fællesskabet. Find gruppen her. 

I må også meget gerne tagge Bueskydning Danmark i jeres opslag på Facebook og Instagram. Samt bruge #sommerskydning#bueskydningdanmark, og #detersjovtatskydemedbue i jeres opslag.

 

Læs mere om alt det praktiske vedrørende sommerskydningen her: https://bueskydningdanmark.dk/sommerskydning-2021-nyt-format-alle-kan-vaere-med/