Bueskydning Danmark er nu klar med invitationen for Vinterskydning 2026/2027.
Første runde starter den 19. oktober – så der er god tid til at tage fat i foreningens medlemmer for at høre, om de ikke skal være med.
Selvom der er én måned til, at Vinterskydning 2026/2027 starter, så er det muligt at tilmelde sig allerede nu.
Tilmelding
Den enkelte klub benytter blot den allerede tildelte adgangskode, som anvendes til adgang til oprettelse af deltagere samt indberetning af resultater. Har man ikke en tildelt adgangskode, så kontakt BD på info@bueskydningdanmark.dk
Den enkelte klub redigerer sin deltagerliste under menupunktet ”Deltagerliste”. Deltagere skal oprettes senest inden udløb af runde 2. Herefter er adgang til oprettelse/fjernelse af deltagere automatisk spærret. Deltagere som findes på den enkelte klubs deltagerliste efter udløb af runde 2, betragtes som endeligt tilmeldt.
For at kunne deltage fra runde 1 skal tilmelding ske senest den 2. november 2026.
Til- og framelding er mulig til og med 2. runde (16. november 2026). Derefter er turneringen lukket, og der udsendes opkrævninger til klubberne.
Pris: 60 kr. pr. tilmelding
Betaling: Der bliver udsendt faktura til klubben efter 2. runde.
Vi håber, at din forening har lyst til at deltage!