Bueskolen

Bueskolen

Formålet med Bueskolen er at skabe en god start for nye medlemmer i jeres forening og fastholde flere i bueskydning. Bueskolen skal være med til at nedbryde barriere, skabe tryghed og vise alt det fede ved bueskydning frem. En god start er alfa omega for at fastholde nye medlemmer.

I Bueskolen samles der til bunke og oprettes et opstartshold, hvor alle er nybegyndere. På den måde vil nybegynderne være i en ”safe-zone” hvor der er plads til at skyde langt forbi ansigtet og stille en masse spørgsmål. Det vil skabe et trykt miljø hvor alle er lige. De bliver ikke intimideret af erfarne skytters høje niveau og hastighed. Træneren vil have overskud til at hjælpe og forklare fordi der ikke er andre mere øvet skytter der også skal have hjælp. Det giver også den fordel at de eksisterende medlemmer ikke bliver forstyrret og forsinket af nybegynderne.

Vi er sociale væsner, og vi har et stort ønske om at høre til i en gruppe. Ved at samle til bunke, bliver der automatisk formet en gruppe, hvor man indgår i en social relation til de andre. Gruppen kan hjælpe og støtte hinanden, f.eks. når Bueskolen er ovre og gruppen skal være en del af den almindelig træning i klubben.

To vigtige elementer i bueskolen er nedbrydelse af barriere og vise det fede ved bueskydning frem. Tryk på de to punkter og læs mere.

Tryk på en af billederne for at se en film omkring Bueskolen fra de fire forskellige perspektiver: 

Hvordan kommer vi i gang

Implementeringen af Bueskolen i jeres klub tager udgangspunkt i et 2 timers møde hos jer med Bueskydning Danmarks udviklingskonsulent. På dette møde vil konceptet blive gennemgået og hvordan vi skræddersyer det til jeres klub.

Kontakt Jeres udviklingskonsulent Astrid Staffe allerede i dag her.