Øvelsesbanken

Øvelsesbanken

Her finder du Bueskydning Danmarks øvelsesbank, som er del op i fire kategorier

  • Opvarmningslege
  • Bueøvelser
  • Bueskydningslege
  • Leg med fysisk træning

Siden vil løbende få tilføjet nye øvelser. Læs nederst på siden hvis du ligger inde med gode øvelser du gerne vil bedrage med til siden.

Opvarmnings lege

Nedenfor kan du finde forskellige øvelser der kan implementeres i opvarmningen.

Rekvisitter: Kegler

1-2 fangere alt efter deltagerantal og 3-5 færre kegler end deltager. Fangerne må fange dem, der ikke har helle ved keglerne. Der kan højst være 1 ved hver kegle og den først ankomne skal løbe, når der kommer en ny og gerne vil have helle. Når en deltager er fanget, bliver vedkommende ny fanger.

Print
Rekvisitter: Et spil kort, Evt. 4 kegler til at markere hjørnerne.

Deltagerne deles op i 4 grupper og får hver deres kulør: Klør, ruder, spar og hjerter. Deltagerne starter i hvert deres hjørne og kortene ligger spredt ud i midten med bagsiden opad. Deltagerne må en efter en løbe ind og vende et kort. De må kun vende et kort og de må kun tage kort som er i deres kulør. De skal starte med es og slutte med kongen. Den gruppe som først får samlet 13 kort har vundet.

Print
Rekvisitter: 2-3 klemmer pr. deltager.

Hver deltager får hver 2-3 klemmer, som sættes rundt omkring på tøjet. Det gælder om at tage de andres klemmer og undgå at få taget sine egne klemmer. Man må kun tage en klemme ad gangen. Når man har taget en klemme, sættes den fast i sit eget tøj. Til sidst tælles op, hvor mange klemmer, hver enkelt løber har.

Variation: Øvelsen kan også laves som hold, hvor der til sidst tælles op hvor mange klemmer holdet samlet har. Tiden på øvelsen kan variere. Banens størrelse kan variere.

Print
Rekvisitter: Evt. 4 kegler udendørs.

Træneren er haj, og skytterne er guldfisk. Guldfiskene står ved den ene væg. Hajen bevæger sig rundt midt i salen. Guldfiskene skal løbe fra væg til væg uden at blive fanget af hajen. Der er helle ved væggene. Hvis man bliver fanget, bliver man selv til en haj, der skal fange guldfiskene. Guldfiskene bestemmer selv, hvor ofte de løber.

Print
Rekvisitter: Evt. 5 kegler udendørs.

Del skytterne op i 3-4 grupper. Hver gruppe får et fiskenavn. En af grupperne er hajer. Hajerne står i midten. Fiskene står i hvert deres hjørne af "banen". Træneren nævner en fisk. Den gruppe som kaldes på, begynder med at løbe rundt om hajerne (man må gerne kalde 2-4 grupper så flest muligt er i gang). Træneren råber så: "Hajerne kommer". Hajerne må nu fange de andre fisk. Fiskene skal forsøge at komme hurtigst muligt tilbage til deres startsted uden at blive fanget af hajerne. Når man bliver fanget af hajerne, bliver man selv til en haj. Legen fortsætter nu på denne måde indtil alle er hajer, eller at der kun er meget få fisk tilbage.

Print
Rekvisitter: 4 kegler og 1 hale pr. deltager (overtrækstrøjer eller affaldspose).

Alle deltagerne får udleveret en hale, som de sætter fast i bukserne, så man stadig kan se størstedelen af den. Det gælder om at tage så mange af de andres haler, så hurtigt som muligt eller evt. på et minut. Når Træneren siger, at tiden er gået, stopper alle deltagerne op og tæller antallet af haler, de har fået fat i. Herefter udleveres hallerne igen, så de har 1 hver, så legen kan starte forfra.

Print
Rekvisitter: 4-8 kegler.

Der udvælges et antal fangere, som skal fange resten af deltagerne, der løber rundt i salen/et afgrænset område. Når man fanges, lægger man sig ned det pågældende sted og venter på, at nogle af de andre "frie" deltagere kommer, og som ambulance fragter den syge ind på sygehuset. Dette foregår ved at 2 eller 4 tager den "syge" i arme og ben og bærer den "syge". Som ambulance har man helle. Sygehuset er et ca. 2 x 2 meter område markeret med 4 kegler i midten, hvorfra man helbredes ved at tælle til 10. Legen kan afsluttes ved at sygehuset lukker, og alle efterhånden dør. Som variation kan man i stedet for at tælle til 10 for at blive fri kan man: hoppe 10 gange, lave 10 sprællemænd, lave 10 mavebøjninger, ovs.

Print
Deltagerne stiller sig op på en række og holder fat på hoften på den, der står foran og danner en lang "orm". Den forreste skal nu fange den bageste, uden "ormen" knækker. Når den bagerste er fanget, går den forreste om og er ny hale. På den måde kommer alle i "ormen" til at skulle fange halen. Er der mange deltagere, kan der laves flere orme. Ormene kan nu gå efter egen og andre ormehaler.

Print
Deltagerne står i en rundkreds to og to tæt sammen med mellemrum til næste par. En udvalgt deltager er mus (skal fanges), og en anden vælges som kat (fanger). Katten skal fange musen. Musen kan stille sig ved siden af et par i kredsen, og den nye mus er hermed den person, som står længst væk fra "den gamle mus". Variation: Ved skift kan der skiftes roller, så musen bliver kat og omvendt. Legen kan leges, hvor deltagerne ligger ned, og musen skal ligge sig ned ved et par, så en ny person bliver mus.

Print
Rekvisitter: Kegler.

Træneren sætter en masse kegler op i et område, hvor halvdelen af dem står op, og den anden halvdel ligger ned. Deltagerne deles ind på to lige store hold. Hold 1 skal prøve på at få alle keglerne til at stå op. Hold 2 skal prøve på at ligge alle kegler ned. Holdene står i hver sin side af hallen fra start. Når man har rejst en kegle eller lagt en kegle ned, skal man tilbage over en streg, som var der hvor man startede. Det hold der først får alle til at stå op eller ligge ned har vundet.

Print
Løb rundt mellem hinanden. Når musikken stopper, stilles forskellige opgaver. Eks. stil op på række efter skostørrelse, højde, hårlængde osv.

Print
Rekvisitter: Kegler og noget til at binde for øjnene.

Deltagerne sættes sammen 2 og 2, og der udvælges et makkerpar som er fangere. Man udvælger et lille område som legen skal foregå i. Den ene deltager tager bind for øjnene og stiller sig i det afgrænsede område. Den anden deltager skal nu guide den deltager, som har bind for øjnene, så han ikke bliver fanget, ved hjælp af aftalte lyde. Guiderne må ikke gå ind på det område, hvor dem med bind for øjnene er. Fangeren har også bind for øjnene, og det er hans makker som guider ham. Når man bliver taget, går man ud af legen. Næste runde bytter deltagerne plads så begge får prøvet at have bind for øjnene.

Print
Deltagerne stiller sig efter hinanden. Den forreste er radiobil og den bagerste er føren. Føren får radiobilen til at køre ved:
  • Frem: små prik på øvre del af ryggen.
  • Tilbage: små prik på nedre del af ryggen.
  • Mod højre: små prik på højre skulder.
  • Mod venstre: små prik på venstreskulder.
  • Stop: hånden lægges på hovedet.
Variation: Radiobilen kan prøve at lukke øjnene. Der kan være forhindringer opstillet i lokalet. Vælg andre berøringer, som på anden vis udfordrer deltagerne ex. mod venstre: små prik på højre skulder ovs...

Print
Rekvisitter: Kegler.

Træneren deler deltagerne op i mindst to lige store hold. Træneren placerer kegler i to rækker med mindst 10 m afstand. Et sæt kegler pr. hold. Deltagerne stiller sig i en række efter den ene kegle og skal nu løbe ned til den anden og tilbage igen. Når man kommer tilbage til sit hold, klapper man den næste i rækken i hånden og sætter sig ned. Den næste i rækken løber. Når alle sidder ned er gruppen færdige.

Variation:
Man kan variere stafetter så langt fantasien rækker fx
  • Trække en makker på tæppflise eller løbe med hænder på tæppeflise (med den glatte side nedad).
  • Løb med ærtepose på hovedet eller avis på maven/ryggen.
  • - Løbe baglands, gadedrengeløb, kravle, sidelands, hoppe, Bevæge sig som diverse dyr osv.


Print
Rekvisitter: Kegler.

Træneren deler deltagerne op i mindst to lige store hold, mærker banen op med en kegle i hver ende af salen, et sæt kegler pr. hold. Deltagerne stiller sig i en række efter den ene kegle. Opgaven er nu at deltagerne, en efter en, skal løbe ned til den anden kegle og tilbage igen. Når man kommer tilbage til sit hold, står holdet i en række med spredte ben lige efter hinanden. Den der har løbet kravler gennem benene og stiller sig bag i rækken og råber "go". Den der er den forreste i rækken nu, løber. Dette fortsættes indtil alle har været igennem.

Variation:
Det er muligt at variere stafetterne alt efter fantasi. Når man kommer tilbage fra løbeturen kan man:
  • Klappe alle fra holdet i hænderne, mens man løber forbi.
  • Blive transporteres hen over hovederne på en gruppe der sidder i en række med hænderne over hovedet.
  • Løb med en stor t-shirt på, når man kommer tilbage skal man tage den næste i begge hænder og holdet skal hjælpe med at trække t-shirten fra den ene til den anden.
  • Tage den næste i hånden så de nu løber to sammen. Når de har løbet en tur, tager de den næste i hånden og løber en tur. Når alle fra holdet har løbet en tur sammen, hopper første mand af. Sådan forsætter det til sidste mand har løbet en tur selv.


Print
Rekvisitter: 9 Kegler og 6 overtrækstrøjer eller ligene i to forskellige farver (2x3 stk.) .

Træneren deler deltagerne op i to hold. De ni kegler bliver sat op i tre rækker med tre kegler i hver række ca. 1 meter imellem keglerne så de danner et kvadrat. De to hold står på en passende afstand af keglerne. De to hold skal nu dyste i tre på stribe. Første mand fra hvert hold løber op og ligger en trøje ovenpå en af keglerne. Når første mand er kommet tilbage til sit hold og har klappet anden mand i hånden, løber næste mand op med næste trøje. De to hold løber på samme tid og det gælder om at danne tre på stribe. Når alle trøjer er fordelt, må man flytte en af sine egne trøjer når man løber op til keglerne. Spillet forsætter til et af holdene har fået tre på stribe.

Print
Rekvisitter: Papir, Blyant og Kegler.

Deltagerne deles i hold af 3-4 deltagere, der står bag en startlinje. 5-8 meter derfra ligger et stykke papir og blyanter udfor hvert hold. 1. deltager løber frem til papiret og tegner en streg til en fælles tegning, løber tilbage til holdet og 2. deltager løber frem og tegner en streg. Deltageren må kun tegne med 1 streg ad gangen. Træneren bestemmer temaet for tegningen f.eks. en dreng/pige, julemand, et dyr. Det kan være nødvendigt at sige, at hver deltager har max 30 sek. til hver streg.

Print
Rekvisitter: En blød bold.

Legen går ud på at skyde de andre med bolden og selv undgå at blive skudt. Deltagerne fordeler sig i hele banen, og træneren kaster bolden op i luften. Den, der først får fat i bolden, skal forsøge at ramme en af de andre. Bliver man ramt, går man ned i den ene ende af salen og hopper ti gange (eller en anden øvelse træneren bestemmer) - så kan man være med igen. Hvis bolden gribes, er det den, der kastede bolden, der går ud.

Print
Rekvisitter: Kegler.

En deltager, "kongen", placeres inde i en kreds af 3-5 personer. Det gælder nu om at slippe ud af kredsen, mens de øvrige, med hinanden i hånden, skal forsøge at samarbejde om, at holde vedkommende inde i "fængslet".

Variation:
  • Kongen kan være udenfor kredsen og skal bryde ind i kredsen. Rundkredsen må nu samarbejde for at hindre kongen i at komme ind i midten.
  • En fanger er udenfor kredsen og skal nu røre ved kongen, der er med i rundkredsen. Rundkredsen må samarbejde for at hindre kongen i at blive fanget.


Print
Vi er på Grønland, hvor der er masser af isbjørne (som går på alle fire). Der er også en jæger som gerne vil vælte isbjørnene. Isbjørnene skal gå frem og tilbage fra enderne i salen og undgå at blive væltet af jægeren. Bliver isbjørnen væltet – skal den også være jæger. Sidste isbjørn tilbage – vinder.

Print
Rekvisitter: Papir.

Hver deltager får udleveret et stykke A4-papir. Opgaven går for deltagerne ud på med strakt hånd og uden at holde ved papiret at undgå at tabe papiret på jorden.

Variation: Skift hånd. Skytterne skal bytte papir undervejs under samme regler.

Print
Deltagerne bliver delt i to hold og lægger sig på maven overfor hinanden. Det ene hold er nu Cowboy, og det andet hold er Indianer. Træneren siger nu enten cowboy eller indianer. Hvis han siger cowboy, skal cowboyerne fange indianerne, og siger han indianer, skal indianerne fange cowboyerne. Bliver man taget, inden man når ud af fangezonen, kommer man på det modsatte hold. Det gælder så om at få alle over på ens side – og gør man det, har holdet vundet.

Variation:
  • Deltagerne kan også ligge på ryggen, sidde på numsen, stå på alle fire, stå med ryggen til hinanden…
  • En deltager fra hvert hold kan lege STEN-SAKS-PAPIR mod hinanden og vinderes hold skal fange modstanderholdet.
  • En terning bestemmer hvem der skal fange hvem. Det ene hold er de lige tal og det andet hold de ulige tal på en terning.


Print

BUEØVELSER

Nedenfor kan du finde forskellige øvelser der kan implementeres i buetræningen.


Rekvisitter: Skiver på 3, 4, 5, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 meter. En skive pr. deltager med 10 cm i diameter.

Lad os komme i gang:
  • Stil skiven x meter fra skydelinjen

Sådan får spillerne point:
  • Skytten får et point, når pilen rammer 10 cm i diameter skiven.


Variation: Skytten kan skyde fra forskellige afstande.

Starts afstand
1 3 meter
2 4 meter
3 5 meter
4 6 meter
5 8 meter
6 10 meter
7 12 meter
8 14 meter
9 16 meter
10 18 meter


Print

Rekvisitter: Måtter på skyttens primære afstand og malertape.

Lad os komme i gang:
Stil måtten på skyttens primære afstand (tilpas efter niveau). Sæt to vandrette streger med malertape med x antal cm imellem, som angivet i skemaet. Hvis skytterne har lavet øvelsen før, starter de på det niveau de var kommet til sidst. Øvede skytter kan med fordel starte på et højere niveau, bare der er sikret succes ved start. Der skydes 3 runder af 6 pile.

Variation: Sæt tapen lodret eller på skrå. Ændre afstanden.

Point af 18 (begyndere):
Point af 18 går ud på at samle så mange point, som muligt ud af 18 mulige point (3 x 6 pile). Hver gang skytten rammer imellem de to stykker malertape, får skytten et point. Resultatet for en runde er det antal point spilleren får samlet ud af 18 pile. Resultatet bestemmer sværhedsgraden på næste runde.

Tilpasning af sværhedsgrad
  • 0-5 point = gør træningsøvelsen nemmere (ryk et trin ned)
  • 6-11 point = behold sværhedsgraden (bliv på aktuelt trin)
  • Mere end 12 point = gør træningsøvelsen sværere (ryk et trin op)

Point i træk (øvede):
I denne spilleform skal spillerne samle så mange point i træk som muligt på 18 pile (3 x 6 pile). Hver gang skytten rammer mellem de to stykker malertape, får skytten et point. Resultatet er det højeste pointtal spilleren fik i træk under runden, og det bestemmer sværhedsgraden i næste runde.

Tilpasning af sværhedsgrad
  • 0-3 point i træk = gør træningsøvelsen nemmere (ryk et trin ned)
  • 4-8 point i træk = behold sværhedsgraden (bliv på aktuelt trin)
  • Mere end 9 point i træk = gør træningsøvelsen sværere (ryk et trin op)
Niveau Recurve/Langbue/Barbue Compound
1 110 cm 68 cm
2 100 cm 57 cm
3 90 cm 47 cm
4 80 cm 38 cm
5 70 cm 30 cm
6 50 cm 23 cm
7 40 cm 17 cm
8 30 cm 12 cm
9 20 cm 8 cm
10 10 cm 5 cm


Print

Rekvisitter: Flytbare skiver, 120cm ansigter til recurve og 80 cm ansigter til Compound.

Lad os komme i gang:
Stil skiven x meter fra skydelinjen. Hvis skytterne har lavet øvelsen før, starter de på det niveau de var kommet til sidst. Øvede skytter kan med fordel starte på et højere niveau, bare der er sikret succes ved start. Der skydes 3 runder af 6 pile. Recurve skyder på 120 cm ansigter. Compound skyder på 80 cm ansigter. Langbue skyder på 120 cm ansigter, men øvelsen kan differentieres til at de skal ramme indenfor det røde eller det blå, da de lange afstande er en udfordring..

Hver spiller udfører øvelsen i den sværhedsgrad, der passer til spillerens alder og niveau ud fra tabellen. Har spilleren lavet træningsøvelsen før, starter spilleren på det trin, vedkommende sluttede på sidst.

Point af 18 (begyndere):
Point af 18 går ud på at samle så mange point, som muligt ud af 18 mulige point (3 x 6 pile). Hver gang skytten rammer det gule, får skytten et point. Resultatet for en runde er det antal point spilleren får samlet sammen ud af 18 pile. Resultatet bestemmer sværhedsgraden på næste runde.

Tilpasning af sværhedsgrad
  • 0-5 point = gør træningsøvelsen nemmere (ryk et trin ned)
  • 6-11 point = behold sværhedsgraden (bliv på aktuelt trin)
  • Mere end 12 point = gør træningsøvelsen sværere (ryk et trin op)

Point i træk (øvede):
I denne spilleform skal spillerne samle så mange point i træk som muligt på 18 pile (3 x 6 pile). Resultatet er det højeste pointtal spilleren fik i træk under runden, og det bestemmer sværhedsgraden i næste runde.

Tilpasning af sværhedsgrad
  • 0-3 point i træk = gør træningsøvelsen nemmere (ryk et trin ned)
  • 4-8 point i træk = behold sværhedsgraden (bliv på aktuelt trin)
  • Mere end 9 point i træk = gør træningsøvelsen sværere (ryk et trin op)
Niveau Micro start fra: Mini start fra: Aspirant start fra: Kadet/junior start fra:
1 3 meter 3 meter 3 meter 5 meter
2 5 meter 6 meter 5 meter 10 meter
3 7 meter 9 meter 8 meter 15 meter
4 9 meter 12 meter 10 meter 20 meter
5 10 meter 15 meter 15 meter 25 meter
6 11 meter 18 meter 20 meter 30 meter
7 12 meter 21 meter 25 meter 35 meter
8 13 meter 24 meter 30 meter 40 meter
9 14 meter 27 meter 35 meter 45 meter
10 15 meter 30 meter 40 meter 50 meter


Print
Stil skiver op på 5, 10, 15, 20, 25 & 30 meter. Sig til skytterne at det handler om at finde sit sigte til de forskellige afstande og notere det ned. For dem uden sigte er det træningen i at skifte mellem afstandene der er fokus på. Sæt forskellig størrelser ansigter op på de 6 forskellige afstande. Det handler om at få så mange point som muligt, man skal dog have point på alle afstande.

Print

BUESKYDNINGSLEGE

Nedenfor kan du finde forskellige buelege der kan implementeres i buetræningen.

En af de store kvaliteter ved bueskydningen er, at her kan alle skyde sammen; dreng/pige, ung/gammel, begynder/øvede, osv. Udfordringen ved dette er dog, at det kan være svært at få kvalitet ind i sin konkurrencetræning, på grund af de store niveauforskelle. Derfor kan det være en god ide at udvikle handicapskydning, som først og fremmest giver mulighed for at øge konkurrencen på tværs af niveau.
Det mest optimale ville være at tage udgangspunkt i resultaterne fra sine sidste tre vinterskydninger eller lignende og derigennem finde sit umiddelbare gennemsnit per 3 pile. Hvis man ikke ligger inde med resultater, eller har en god ide om ens gennemsnit, skyder skytten 30 pile og finder gennemsnittet per 3 pile ved at dividere med 10. Når man har fundet sit gennemsnit per 3 pile, trækker man tallet fra 30 og resultatet er ens handicap. Dvs. hvis ens gennemsnit er 26, er ens handicap 4. Når en skytte med et handicap på 4, møder en skytte med handicap 7, får de altså hhv. +4 og +7 point per runde, hvilket nogenlunde skulle udligne forskellen i niveau på skytterne. Ellers fungerer finaleskydningen som en helt normal finaleskydning. Vær som træner og skytte opmærksom på undervejs om handicappet passer.

Print
VM i hold er et skydende skuespil. Det er en god leg til at træne skytternes konkurrencehåndtering, samtidig med at det giver lov til lidt sjov og ballade. Skytterne deles i hold af cirka 3, og de repræsenterer nu et land.
Skydningen er egentlig en normal holdskydning med almindelige holdskydningsregler. Forskellen ligger i måden, man opfører sig på de forskellige hold. Nedenfor er der nogle meget karikerede bud på, hvordan de forskellige lande opfører sig. Find gerne på flere selv.

Korea - De koreanske skytter må på intet tidspunkt sige noget. De står altid stille og er meget fokuserede.
Italien - Italienerne er meget larmende, gerne med grydelåg eller andre larmende genstande og masser af tilråb. De er meget selvsikre og spiller smarte.
Australien - De australske skytter er meget afslappede, både når de skyder, og når de venter. De sidder helst ned og bruger gerne dobbelt så lang til på at hente pile som de andre hold.
Slovenien - I medgang er Slovenien et rigtig godt hold, der støtter op om hinanden. Hvis de derimod kommer bagud, går de fra deres holdkammerat over og hepper på et andet hold. Herudover forsøger Slovenien altid at snyde med points (hvilket de andre hold selvfølgelig ikke får at vide på forhånd).
Sverige - Sverige er det positive hold. Lige meget hvordan det går, kommer Sverige med positive tilråb og jubler hver gang, man bare rammer skiven.
Østtyskland - De østtyske skytter står altid med korslagte arme og stiger vredt ud i luften. Skyder en skytte en dårlig pil, får man skæld ud. Østtyskerne er generelt negative.


Print
Stil skiver med ansigter med dyr eller skytternes hjemmelavede fabeldyr ud på forskellige afstande mellem 5 og 30 m fra skydelinje, gerne også i forskellige højder. Har I 3D dyr kan de med fordel også stilles op. Er det muligt giver man dyrene numre i den rækkefølge de skal skydes. Man kan enden lade det være frit om det skal være fri skydning eller om man vil tælle point. Hvis man vil tælle point skal man bruge en 3D skydeseddel. Alle skytter skyder 2 pile pr. dyr.

Print
Rekvisitter: To ens sæt billeder.

Vendespil er en sjov lille leg, som er særligt egnet til de yngste skytter, men kan leges af alle med en barnlig sjæl. Udover at være sjov og anderledes, træner den børnenes konkurrencehåndtering samt stiller krav til at sigte og fokusere. Deltagerne inddeles i cirka 4 skytter per måtte. På måtten hænges 8-16 billeder med bagsiden op, og et tilsvarende sæt billeder anbringes bag skydelinjen. Tilpas størrelserne på billederne og afstanden efter niveau – det må ikke være for svært. Første skytte vender en brik bag skydelinjen, derefter skal han/hun stille sig ud på skydelinjen og må affyre et skud. Når skytte 2, 3, 4, … også har vendt og skudt et billede, går man samlet ned og vender billederne på skiven. Er billederne ens, fjernes de, og man får et point. Er de ikke ens, vendes billederne igen. For at undgå uretfærdigheder kan det være en god idé, at skytterne skiftes til at starte. Den skytte med flest point (stik) har vundet.

Variation for de lidt ældre:
Alle billederne hænger blandet nede på skiven. For eksempel 2 x 16 billeder. Man skyder stadig efter tur og skiftes fra gang til gang med at starte. Nu skydes der to pile per skytte. De billeder, man rammer, må man vende. Er de ens, vinder man stikket og får point. Er billederne forskellige, vendes billederne igen. Sker det, at to skytter rammer de samme to billeder i første runde, er det første skytte, der vinder stikket. Man må altså godt skyde efter samme billeder, bare det ikke er de to samme billeder.

Print
Sænke slagskibe er en god leg, der især egner sig til de lidt større børn, unge og voksne. Legen træner samarbejde, overblik, koncentration og sigte. Tegn en skydeskive, som vist (uden skibe), på et stykke papir, det er vigtigt at stregerne, tallene og bogstaverne er tydelige. Et godt mål er 110 x 90 cm.

Til et spil skal der være to hold, med 2-4 skytter på hver. Hvert hold får udleveret to stykker papir med et billede af skydeskiven til at notere på. Hvert hold indtegner på det ene stykke papir 4 skibe: 1 der er 4 felter langt, 1 der er 3 felter langt, og 2 der er 2 felter langt. Man kan kun lægge skibene lodret eller vandret, ikke diagonalt. Kun 2 skibe må ligge med enden op mod siderne, ingen skibe må ligge i hjørnerne, og ingen skibe må ligge op ad hinanden, heller ikke hjørne mod hjørne.

Hvert holdmedlem skyder efter tur to pile. Når alle fra hvert hold har skudt deres pile, nævnes hver skytte i gruppens ramte koordinater og modstanderholdet siger ”plask” eller ”bom” ved hhv. miss eller ramt skib. Det kan være en klar fordel at markere denne information på et lille stykke papir med skydeskiven på. Når hvert hold har fået markeret deres pile, skydes der igen. Når alle felterne i et skib er ramt, siger man sunket. Et hold har tabt, når alle deres fire skibe er sunket.

Smiley face

Print
En allerede meget anvendt metode til at variere træningen hos børn, unge og voksne er at bruge alternative skydeskiver.
Eksempler:

Tilpasning af sværhedsgrad
  • Balloner
  • Hundepropper
  • Snore med flødekameller i enderne
  • Gamle cd’er
  • Dartskiver
  • Dyreskiver
  • Tegninger (marker point) – se Tegning
  • Billeder/plakater


Smiley face

Print
Næsten alle konkurrencer handler om, hvem der bedst. Her er et eksempel på en konkurrence, der handler om at have det sjovt. Man kan enten skyde individuelt eller i hold. Udover det er reglerne egentlig kun, at det skal være sjovt og uretfærdigt, men at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden.

Eksempler på dyste:
  • Compoundskytterne må skyde på 12 meter, men skal skyde uden sigte. Recurveskytternes point tæller dobbelt, men alle lige points giver 0.
  • Alle de skytter, der har 'e' i sit navn får minus 3 points, og alle dem med a får plus 4 points.
  • Man skal skyde med sidemandens bue.
  • Find selv på flere


Print
Rekvisitter: Terninger, minimum 5, gerne 5 pr. hold.

Skytterne deles ind i hold af 3 skytter, gerne så holdene bliver nogenlunde lige gode. Skiverne stilles på en afstand hvor alle kan være med. Holdet slår med 5 terninger og man finder summen. Hvis man fx. slår 2, 6, 4, 4 og 3, så skal holdet tilsammen skyde 19 point. Hver skytte på holdet skal skyde 3 pile, dvs. Hvert hold skyder 3 x 3 pile. Hvert hold må selv vælge om man plusser eller minuser pointene sammen, dvs. hvis man skyder 8, så kan den tælle +8 eller -8. Hvis man skyder forbi, tæller det for 10 point.
Rammer holdet den ønskede sum, får de 0 point. Er de 1 point fra får de 1 point ovs. Det hold der har færrest point, efter x antal runder, har vundet.

Print
Rekvisitter: Et sæt spillekort.

Afstanden tilpasses skyttens niveau og alder. Hver skytte trækker 6 spillekort. Hvis man trækker en 2er skal man skyde en 2er, trækker man en 5er skal man skyde en 5er, ovs. Trækker man en joker eller et billedkort, tæller dette for et frikort og man må selv vælge hvilket point man skyder efter.
Rammer man den ønskede point, får man 0 point. Er man 1 point fra får de 1 point ovs. Den skytte der har færrest point, efter x antal runder, har vundet.

Print

LEGE MED FYSISK TRÆNING

Nedenfor kan du finde forskellige lege der kan implementeres som fysisk træning.

Tæsketræning går i alt sin enkelthed ud på at kombinere finaleskydning med konditions- og styrketræning.
Et eksempel på en sådan kunne være, at man var delt i to hold. Mens det ene hold løber 3 x 400 m. stafet, må det modsatte hold skyde alle de pile, de kan – De skal få så mange point som muligt. Der holdes en pustepause, og efterfølgende er det det modsatte holds tur. Det gælder om at skaffe flest point som hold.

Variation: Løbeturen kan byttes ud med diverse fysiske øvelser.

Print
Man ligger i en rundkreds på maven i armkrog. En eller to er bondemænd, som skal trække gulerødderne op af jorden (trækker i benene). Når bondemændene har trukket en gulerod op, bliver denne også bondemand. Legen slutter, når alle gulerødderne er trukket op, og alle er blevet bondemænd.

Huskeregel: Fortæl børnene, at de skal tage fat i ”gulerøddernes” ankler, så de ikke hiver bukserne af hinanden.

Print
Skytterne står to og to på hver sin side af en linje på gulvet med håndfatning. Det går i alt sin enkelthed ud på at få modstanderen ud af balance, så en eller begge fødder flytter sig fra den fælles startlinje. Det er en fordel at deltagerne står med let bøjede ben.

Variation: Deltagerne skal stå på et ben.

Print
En deltager lægger sig på maven, strækker arme og ben ud til siden og suger sig fast til gulvet ved at spænde i hele kroppen. Den anden forsøger at vende makkeren om på ryggen.

Print
Deltagerne er sammen to og to, den ene er træet og den anden aben. Aben skal klatre en tur rundt om træet. Aben hopper op på træets ryg og de skal nu i fællesskab få aben en gang rundt om træets stamme uden aben rør jorden.

Print
Deltagerne er sammen to og to. De står over for hinanden på alle fire (hænder og fødder). Det går i alt sin enkelthed ud på at klappe modstanderen overhænderne uden selv at blive klappet. Den første til at klappe modstanderen 5 gang har vundet. Der byttes hold.

Print
Deltagerne er sammen tre og tre. Den ene ligger sig på gulvet på ryggen, den anden ligger sig tværs over den anden med maven ned af, sidste man ligger sig oven på de to andre med maven først i modsat retning som den første. Den øverste og nederste tager nu fat om anklerne om hinanden. Den midterste skal nu prøve at komme fra af de to andre som prøver at holde den midterst fast imellem dem.

Print

Ligger du inde med nogle gode øvelser til træning af børn og unge i bueskydning? Du har nu mulighed for at dele dem med de andre foreninger under Bueskydning Danmark. Hvis du ligger inde med en god øvelse om du vil bidrage med til Bueskydning Danmark’s Øvelsesbank, skal du udfylde dette dokument, som du henter her.
Det udfyldte dokument sender du til udviklingskonsulent Astrid Staffe her.
Øvelserne vil efter gennemlæsning blive en del af Bueskydning Danmarks øvelsesbank, når vi har samlet sammen til en lille bunke af nye øvelser.