1-2-Træner Bueskydning

1-2-Træner Bueskydning

Formål: Første trin i Bueskydning Danmarks træneruddannelse. Kurset giver en god introduktion til Bueskydning og trænergerningen.

Målgruppe: Personer som ønsker værktøjer, indsigt og forståelse for træning af bueskytter på begynder niveau. Den primære målgruppe for kurset er ung-trænere eller forældre som skal assisterer træningen i klubben, men henvender sig generelt til alle som ønsker at starte sin træneruddannelse.

Output: Når du har været på dette kursus, kan du assistere en træner for begynder- eller let øvet skytter

Platform: Fysisk fremmøde
Moduler: 2
Varighed: 8 timer. Ca. 4 timer/modul

Modul navn: Modul beskrivelse:
DIF del: Ny træner Dette modul gør trænerne i stand til at forholde sig til den nye rolle som træner og giver dem input til de overvejelser de kan gøre sig, når målet er at skabe en sjov og udfordrende træning
Bueskydning del: ny træner? Modulet fokuserer på bueskydning. Her får du indsigt og viden i basic skills. Der arbejdes med opstart af nye skytter samt sammensætning af dele af træningen. Det er ikke en nødvendighed selv at kunne skyde

Hvordan klæder i jeres nye trænere på?
– Som klubleder ved du om nogen, hvor stor betydning gode trænere har for din forening og dine medlemmer. Gode trænere gør det bare sjovere og mere udfordrende at gå til bueskydning.

1-2-Træner Bueskydning indeholder idéer til træningsøvelser, viden om trænerrollen, inspiration til opvarmning, redskaber til planlægning træningen og grundlæggende forståelse for basic skills. Dette er centrale emner, som den nye træner har brug for og gør det sjovere og nemmere at være træner. Derfor har Bueskydning Danmark og Danmarks Idrætsforbund udviklet et helt nyt forældre/hjælpetræner kursus.

Vi kalder det for 1-2-Træner Bueskydning – for sværere er det faktisk ikke at komme godt i gang som træner.

Så nemt er det
1-2-TRÆNER gør det nemt og hurtigt at komme i gang med trænerjobbet, hvad enten den nye træner er 14, 34 eller 54 år. Kurset er derfor både for de engagerede ungdomsskytter og forældrene på sidelinjen. Kurser fungerer perfekt som introduktion til trænergerningen og har som mål at skabe interesse for at gå videre i sin uddannelse.

De to moduler på 1-2-Træner Bueskydning kan tages på én dag eller fordeles over to aftener.

Kvalitet og udvikling
Ét er at være på kursus, noget andet er at bruge det lærte bagefter. Derfor får alle deltagere et kursushæfte for hvert modul, så de kan gå hjem og læse mere. Bueskydning Danmark kvalitets sikrer alle kurser med påsætning af uddannede instruktør og gennem det kursusmateriale der indgår i uddannelsen.

Alle deltagere får en flot personlig pakke med 2 kursushæfter, en pjece med lege i en mappe og en t-shirt.

Kontaktinfo:
I må meget gerne give udtryk omkring interesse, så kan vi hjælpe hinanden og koordinere til bedste mulige sted og format, således at vi i fælleskab kan uddanne så mange nye trænere som muligt. Dette vil blive en betydende fremgangsfaktor i Bueskydning Danmarks vækst i de kommende år.

Se på Bueskydning Danmarks kursusplan hvor det næste 1-2-Træner Bueskydning afholdes, eller kontakt udviklingskonsulent Astrid Staffe, Kontaktinfo

 

Bueskydning_top_Bliv_træner_banner