Maja Jager havde under VM skudt sig frem til chancen for en OL billet via OL-kvalifikations skydning, og det blev noget af en gyser!
Maja Jager skød fredag formiddag Danmark direkte til Tokyo og OL 2020, via OL-kvalifikationsturneringen afviklet under VM 2019 i Hertogenbocsh. 4 skytter havde skudt sig frem til muligheden for at snuppe een af de 3 billetter som var stillet som “præmie” i denne mini turnering, og det blev en høj-intens affære!
Maja lagde ud med et nordisk opgør mod svenske Christine Bjerendal, som hun desværre tabte ret klart med 0-6. Regnen silede ned over VM anlægget, og de danske muligheder for en plads ved OL var på nippet til at blive skyllet ud med regnen.
Sidste mulighed var i den direkte duel om den sidste billet mod Franske Audrey Adiceom, og her svigtede Maja ikke. Med suverænt skydning i de nervepirrende sidste 9 pile, var Maja klart bedst, og hjemførte de sidste OL billet til Danmark via en 6-0 sejer.
Dermed er Danmark repræsenteret i bueskydning ved OL 2020, noget som ikke er sket siden 2012!
DR sporten bragte denne nyhed: Maja Jager skyder Danmark til OL2020
DIF bragte denne nyhed: Maja Jager er tilbage på den olympiske hylde

Nerverne skulle holdes i ro under skydningen om OL billetten. Her var landstræner Niels Dall en vigtig faktor i at få Maja til at præstere under maksimalt pres