Danmarks Idrætsforbund er også synonym med Danmarks Olympiske komite. DIF har ansvaret for den danske deltagelse ved OL i samtlige idrætsgrene, og selvfølgelig også for bueskydning
Nu har Bueskydning Danmark og Danmarks Idrætsforbund lavet aftale om de national kvalifikationskrav som skal opfyldes, inden Danmarks Idrætsforbund kan udtage bueskytter til deltagelse ved OL2021 i Tokyo.
Ved OL2021 afvikles der bueskydnings konkurrence i følgende kategorier:
Herre Recurve, individuelt og hold
Dame Recurve, individuelt og hold
Mix Recurve
Kvalifikationen til OL2021 har været i gang i noget tid, men har selvfølgelig været udfordret af Covid-19 pandemien. I sæson 2021, skal de resterende pladser til OL2021 fordeles, og her gælder det at herreskytter kan kvalificere sig til OL2021 via EM2021. I forbindelse med afviklingen af EM2021 i Tyrkiet i maj, afvikles en kvalifikationsskydning til OL2021.
For dameskytter ligger kvalifikationen til OL2021 lidt senere i en OL-kvalifikationsturnering som afvikles forud for World Cup 3 i Paris i juni måned.
Her finder du hele aftalen imellem Bueskydning Danmark og IOC Danmark (DIF): Aftale om nationale kvalifikationskrav til OL2021

Kvalifikationsbanen til OL2021 i Tokyo ser således ud, og er placeret i et parkanlæg i Tokyo tæt ved finale anlægget som vil bliver opstillet specielt til afviklingen af OL2021. Kval-banen vil grundet Covid-19 ganske givet blive lukket for offentligheden under OL turneringen. Det er endnu ikke besluttet om der bliver adgang for tilskuere til OL2021