Bueskydning Danmark søger en klub, der vil stå for afviklingen af Nordiske Ungdomsmesterskaber i 2028.
Hvad?
Mesterskabet skal afvikles den første weekend i juli 2028, og normalt deltager mellem 250 og 300 ungdomsskytter.
Det er vigtigt, at I har lyst til at give dem en fantastisk oplevelse – uanset om de kommer for det sociale og oplevelsen, eller om de kommer for at levere en toppræstation.
Der er desuden tradition for mange medrejsende, blandt andet skytternes familier.
Hvordan?
Hvis I vil stå for at arrangere mesterskabet, skal I sende en ansøgning til Bueskydning Danmark med en beskrivelse af følgende:
· Hvor vil I afvikle stævnet – altså på hvilken lokation?
· Hvordan vil I håndtere forplejningen for deltagere og trænere? Og er der også mulighed for bespisning af publikum?
· Hvordan vil I arrangere overnatning for skytter og trænere?
· Hvem vil være med i organisationskomitéen?
Det med småt
Det er jer som arrangør, der påtager jer det økonomiske ansvar for mesterskabet.
Der vil blive tilknyttet en teknisk delegeret til mesterskabet samt en Ianseo-ansvarlig til arrangementet.
Ansøgningen skal være sendt til Bueskydning Danmark senest 1. december 2026.
Webinar om at arrangere mesterskabet
Der afholdes et Teams-møde onsdag den 7. oktober kl. 19.00.
Her deltager Arcus også, så de kan dele deres erfaringer fra NUM 2024. Tilmelding til webinaret skal ske senest 5. oktober 2026 ved mail.