Ny “dansk” app bliver del af Bueskydning Danmarks træneruddannelse

Ny “dansk” app bliver del af Bueskydning Danmarks træneruddannelse



Kategori: Generelt

I processen omkring renovering af Bueskydning Danmarks træneruddannelse, åbner der sig nye døre. Nu bliver ny mobil applikation del af uddannelsesmaterialet og skal understøtte uddannelsen og materialet som helhed

Som man kan læse i april 2018 udgaven af medlemsbladet BUESKYDNING, så har danske Johan Weiss haft stor andel i udviklingen af den nye mobile applikation fra Kim, Hyung-Tak, som omhandler teknisk træning for recurve skytter.

Bueskydning Danmarks undervisningsmateriale er udviklet som traditionel hard-copy, og har selvfølgelig sine begrænsninger for aktivt at kunne vise hvordan teori bliver koblet på aktuel udførelse. Her supplerer den mobile applikation vores materiale på bedste vis, og giver os en unik mulighed for at guide vores trænere i endnu højere grad via video materiale, koblet op på let forståeligt teori.

Det hænger sammen
Undervisningsmaterialet på Bueskydning Danmarks træneruddannelse tager udgangspunkt i ATK BUE og teorierne fra Kim, Hyung-Tak. Videomaterialet  som ses i applikationen er optaget med Maja Jager som frontfigur, ligesom billedmaterialet i Bueskydning Danmarks undervisningsmateriale er det. Man vil som bruger ganske enkelt opleve appen som en naturlig forlængelse af det undervisningsmateriale som er udleveret på sit træner kursus. 

Læs meget mere om tænkerne og processen bag appen, som blev lanceret og frigivet den 13. april, og som koster kr. 195,- i Danmark, i BUESKYDNING HER

Fremadrettet bliver kursister på Grundtræner A udstyret med en licens til appen, således at de gratis kan hente den ned på deres mobile enhed. Kursusafgiften på træneruddannelsen stiger dog med kr. 100,- for Grundtræner, modul A. Det er ikke en mulighed at fravælge appen til uddannelsen.