Ny studentermedhjælper til kommunikation i Bueskydning Danmark

Ny studentermedhjælper til kommunikation i Bueskydning Danmark



Kategori: Generelt

Fra den 25. maj 2020 har vi ansat Rasmus Dan Pedersen som studentermedhjælper i Bueskydning Danmark. Rasmus er ansat til at understøtte Bueskydning Danmarks nyhedsflow på diverse digitale platforme, sociale medier og hjemmeside.

Rasmus er 23 år og er ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse i kommunikation på Copenhagen Business School. Han har lige afleveret sit bachelorprojekt om Bevæg dig for livet, DIF og DGI’s fælles projekt om idrætsdeltagelsen i Danmark. Idræt har altid været en vigtig del af Rasmus liv. Han har tidligere dyrket både badminton og atletik, men spiller nu primært fodbold.

Rasmus vil bl.a. beskæftige sig med Bueskydning Danmarks sociale medier og hjemmeside, hvor han vil være med til at lave godt og relevant indhold til vores kanaler.

Han kommer fra en praktikstilling i DGI Midt- og Vestsjælland, hvor han ligeledes har arbejdet med sociale medier, udarbejdet pressemeddelelser og lavet videoer.

Vi håber, at Rasmus med disse erfaringer og kompetencer kan være med til at implementere vores kommunikations- strategi og styrke Bueskydning Danmarks profil.

Selvom Rasmus ikke kender meget til bueskydning i forvejen, glæder han sig til at begynde arbejdet:

“Jeg ser virkelig frem til at starte mit arbejde i forbundet. Det bliver helt sikkert super lærerigt og spændende at beskæftige mig med bueskydning. Jeg håber, at det vil give mig nogle gode erfaringer og oplevelser”.

Rasmus skal arbejde tæt sammen med udviklingskonsulent Astrid Carstensen omkring Bueskydning Danmarks kommunikation. Vi ser frem til samarbejdet med Rasmus og glæder os til at byde ham velkommen på vores kontorer.

Hvis i har lyst til at vide mere om kommunikation i Bueskydning Danmark eller sidder inde med nogle  gode historier fra jeres foreninger, er i velkommen til at kontakte enten Rasmus eller Astrid.