Nyt koncept hos Bueskydning Danmark for unge skiveskytter!

Nyt koncept hos Bueskydning Danmark for unge skiveskytter!



Kategori: Bredde

Bueskydning Danmark har lukket konceptet Storsamling ned, og erstatter det nu med et nyt koncept kaldet Klar-Parat-bueSmart!

Bueskydning udvikler sig hele tiden, og det stille krav til de tilbud som Bueskydning Danmark har på hylderne. Konceptet storsamlinger, har siden sin start udviklet sig fra en supplerende træningsdag til ungdomsskytter, til det koncept vi nu i sidste ende har taget de bedste elementer fra og ombygget til noget helt nyt, nemlig Klar-Parat-bueSmart!

Med det nye koncept, følger også nyt set-up, nyt indhold, nyt fokus og nye trænere.

Rasmus Brynning og Christian Brynning er klar til at tage imod skytterne på Klar-Parat-bueSmart! som Bueskydning Danmarks koncept for unge skiveskytter, som søger nye og sjove oplevelser med sin idræt, i et læringsmiljø med fokus på bueskydning og socialt aktiviteter. Klar-Parat-bueSmart! tilbyder samlinger, delt i øst/vest, hvor bueskydning er i centrum, men også leg og personlig udvikling bliver integreret i samlingerne. Det er her du møder dine nye og gamle venner i bueskydning, og lærer at være på samling.

Formål
KPS-Samling har med bueskydning i centrum, fokus på sociale aktiviteter, træningsværktøjer og sjove oplevelser, og bliver derved lærings- og oplevelsesplatform for unge bueskytter.

Mål og målgruppe
KPS-samlingen henvender sig til skytter, der anvender sigtemiddel (Compound og recurve-klassen). Målgruppen for samlingen er skytter fra 12-17 år og har det overordnede mål, at udvikle kompetencer hos de skytter inden for fokusområderne:

Lære at træne
Træningsplanlægning
Omsætte instruktion til praktik
Kropsforståelse
Sociale kontekster
Selvstændighed

KPS-samling skal ikke betragtes som talentudvikling, og er ikke en del af Bueskydning Danmarks udviklingsplan for bueskytter. KPS-samling kan dog denne grundlag for at udvikle nogle kompetencer som er nødvendige for at skytter på et senere tidspunkt kan begå sig i et talent- og udviklingsmiljø i Bueskydning Danmarks udviklingsplan. Det er igennem KPS-samlingerne derfor målet, at udvikle skytterne i en positiv retning mod et langt og aktivt idrætsliv med bueskydning i centrum.

En samling vil typisk starte fredag aften og slutte søndag ud på eftermiddagen. Program og special-indhold for den enkelte samling, vil fremgå af invitationen. Alle samlinger vil blive bygget op over denne skabelon:

Fredag: Velkomst og introduktion til weekenden, let træning og social aktivitet
Lørdag: Skydning, Konkurrence, undervisning, teambuilding/samarbejdsøvelser og social aktivitet
Søndag: Holdskydning og styrketræning

Aktiviteter som kan indgå i samlingerne kan f.eks. være:
Orienteringsløb, opgaveløsning i hold, Introduktion til alternativ træning, 3D/feltskydning, Combat archery, besøg af fysioterapeut, besøg i fitness center, besøg af sportspsykolog, forstå din bue kursus, lav en ugeplan/træningsplan, kommunikations øvelser, smør din egen madpakke øvelse, pak til et stævne øvelse, træn selv øvelse, tillidsøvelser og meget mere…

Vi har brug for Jeres hjælp
Inden vi kan søsætte det nye koncept, har vi brug for at få tilkendegivelser fra din forening, på rollen som medvært for afviklingen af KPS-samlinger. Vi vil nemlig MEGET gerne rundt i landet og afvikle samlinger hos klubber vi ikke besøgte under konceptet storsamling.

Samlingerne er forsat overnatningssamlinger som vi kender det fra storsamlinger, hvor børnene på en billig og nem måde, skal kunne overnatte nær buefaciliteterne (gulvplads til madrasser/liggeunderlag osv). Er der også et lille køkken til rådighed, vil det være mere end godkendt. Så har I, eller kender I faciliteter som kan bruges til ophold og overnatning nær bueklubben, så lad mig det endeligt vide!

Som værtsklub, skal man også stille med lidt hjælp til afviklingen. Vi skal selvfølgelig have hjælp til adgang til faciliteterne, og have lidt hjælp ved spisetider osv. Indsatsen fra Jer, er en forudsætning for at vi skal kunne lykkedes med konceptet og afviklingen af KPS-Samlingerne!

Du kan læse hele konceptbeskrivelsen for Klar-Parat-bueSmart! her: Klar-Parat-bueSmart!