Papiropvarmning
Papiropvarmning varmer som almindelig sving armenes led og muskler op, samtidig med at den er pakket ind i en leg. Hver deltager får udleveret et stykke A4 papir. Opgaven går for deltagerene ud på med strakt hånd og uden at holde ved papiret at undgå at tabe det på jorden. Dette kræver, at man konstant må være i bevægelse, og at armene svinger i bløde buer afhængig af fart og retning. Lad skytterne først forsøge sig med højre hånd, når alle er forholdsvis sikre, skiftes til venstre hånd, og øvelsen gentages. Sidste variation er, at nu skal skytterne bytte papir undervejs. Der gælder samme regler om, at man ikke må holde om papiret, og at det så vidt muligt ikke må røre jorden. Sidste del er svær, men absolut mulig.

Katten efter musen
Katten efter musen er en sjov gammel leg, der særligt sætter krav til deltagerens overblik, samtidig med at pulsen stiger. De mange forskellige mere eller mindre komplekse fangelege har ofte den fordel, at den sætter fokus på gruppen frem for individet, og dermed er med til at øge fællesskabsfølelsen på holdet eller i gruppen.

Deltagerne stiller sig i en rundkreds to og to. Hvert par udgør et musehul. Et par bliver udtaget – den ene er kat og den anden mus. Det er nu kattens opgave at fange musen. Men musen kan gemme sig i et musehul og få ny energi. Det vil sige, at musen kan stille sig tæt op af de par, der står på gulvet. Den i parret, som står længst væk fra den trætte mus, bliver nu ny mus og skal undgå katten. I stedet for at stå, kan man også sidde og ligge parvis i en rundkreds, hvilket skaber mere dynamik.

Legen kan gøres sværere ved at personen, som rejser sig, bliver kat, rollerne er byttet om, og den, som tidligere var fanger (kat), bliver lige pludselig mus.

Haj-guldfisk
Haj-guldfisk er en god leg til den sidste del af opvarmningen, da det er en højintensitets leg, hvor pulsen kommer helt i vejret. Det er generelt en god tommelfingerregel at lægge sprint- og stafetlege i slutning af opvarmningen. Deltagerne bliver delt i to hold og lægger sig på maven overfor hinanden. Det ene hold er nu hajer, og det andet hold er guldfisk. Ordstyreren siger nu enten haj eller guldfisk. Hvis han siger haj, skal hajerne fange guldfiskene, og siger han guldfisk, skal guldfiskene fange hajerne. Bliver man taget, inden man når ud af fangezonen, kommer man på det modsatte hold. Det gælder så om at få alle over på ens side – og gør man det, har holdet vundet.

Variation til den tekniske træning
Selvom bueskydning er mere end bare teknik, kommer man ikke udenom, at teknikken er vigtig, og ofte det der fascinerer mange skytter ved sporten. Faren ved de mange gentagelser og den ensformige tilgang, især hvis træningsmængden er stor, er, at koncentrationen falder undervejs i træningen.

Dermed sænkes kvaliteten og i værste fald indøves fejl og dårlige vaner. Følgende øvelser er nogle bud på, hvordan man med små bevidste valg og fokus kan variere sin træning og bibeholde koncentrationen, selvom man også skyder mange pile.

Barmåtte
Man skal være meget opmærksom på, når man træner barmåtte, at man ikke træner det for at opnå et vist antal pile på kort tid. Den manglende respons fra points kan gøre det svært for mange skytter at bevare koncentrationen. Når man træner på barmåtte, kan det altså være godt, at tiden ikke er for lang, og der bevidst og koncentreret arbejdes med bestemte slags teknik. Andre redskaber til at øge kvaliteten på barmåtte er at bruge film, imens man skyder for at man visuelt kan tjekke kvalitet og teknik. Man kan lave en række mærker, man skyder efter fordelt på skiven, og så er der også muligheden for at bruge papirtesten, som afslører variation i pilenes flugt og dermed teknikken.

Fokus på forskellige begreber
En anden let måde at variere sin træningsmængde og tekniske træning er fokus på begreber. Eksempler på forskellige fokus kunne være:

• Flow
• Power
• Følelsen af forskellige linjer
• Fokusering på krydset
• Energi
• Afslappethed
• Beslutsomhed
• Rytme
• Osv

Det gode ved fokus er, at det, modsat mange af de andre øvelser, ikke stjæler tid, når man skyder store mængder, og samtidig gør det muligt at arbejde med tekniske detaljer. Vælg en række fokus, som enten styrker eller udfordrer skytten, og skift så imellem dem for hvert 30-36 pile.

3, 6, 9, 12 pile
Pilmængden er en anden variationsmulighed og en god måde bevidst at arbejde med tydeligheden af forskellige fokuspunkter i træningen. Tre pile er særligt godt til korte perioder med særlig fokus på ny eller svær teknik. Ønsker man derimod at styrke skyttens fysiske overskud, samt øge skyttens koncentrationsevne over tid, er flere pile per runde en god måde at træne dette på. Vær dog opmærksom på, at presser man skytten for meget og hurtigt i pilmængde, før skytten fysisk og psykisk er klar til det, øges chancen for træning af fejl og dermed risikoen for skader. Hvis en skytte derimod kun skyder få pile hele tiden, kan problemet blive det samme især ved skiftet fra indendørs til udendørs.

Skydelege
Det kan være en godt huskeregel, at jo yngre en skytte er jo mere skal der leges frem for skydes. Yngre børn vil ofte finde bueskydning kedeligt, hvis det præsenteres med et voksent udgangspunkt. Interessen for teknik og udholdenheden i træningen kommer med alderen og man kan meget let slukke deres lyst, hvis man presser for hårdt på. Heldigvis kan leg og bueskydning sagtens kombineres, og det kan sagtens være sjovt at skyde med bue.

Vendespil
Vendespil er en sjov lille leg, som er særligt egnet til de yngste skytter, men kan leges af børn i alle aldre. Udover at være sjov og anderledes træner den børnenes konkurrencehåndtering samt stiller krav til at sigte og fokusere. Deltagerne inddeles i cirka 4 skytter per måtte. På måtten hænges 8-16 billeder med bagsiden op, og et tilsvarende sæt billeder anbringes bag skydelinjen.

Tilpas størrelserne på billederne og afstanden efter niveau – det må ikke være for svært. Princippet er egentlig det samme som i et normalt vendespil. Første skytte vender en brik bag skydelinjen, derefter skal han/hun stille sig ud på skydelinjen og må affyre et skud. Når skytte 2, 3, 4, … også har vendt og skudt et billede, går man samlet ned og vender billederne på skiven. Er billederne ens, fjernes de, og man får et point. Er de ikke ens, vendes billederne igen. For at undgå uretfærdigheder kan det være en god idé, at skytterne skiftes til at starte. Den skytte med flest point (stik) har vundet. Man kan selvfølgelig også spille vendespil alene.

Sænke slagskibe
Sænke slagskibe er en god leg, der især egner sig til de lidt større børn, unge og voksne. Legen træner samarbejde, overblik, koncentration og sigte. Tegn en skydeskive, som vist, på et stykke papir, det er vigtigt at stregerne, tallene og bogstaverne er tydelige, ellers er det svært at se. Et godt mål er 110 x 90 cm. Til et spil skal der være to hold, med 2-4 skytter på hver. Hvert hold får udleveret to stykker papir med et billede af skydeskiven til at notere på. Hvert hold indtegner på det ene stykke papir 4 skibe: 1 der er 4 felter langt, 1 der er 3 felter langt, og 2 der er 2 felter langt. Man kan kun lægge skibene lodret eller vandret, ikke diagonalt.

Kun 2 skibe må ligge med enden op mod siderne, ingen skibe må ligge i hjørnerne, og ingen skibe må ligge op ad hinanden, heller ikke hjørne mod hjørne. Eksempel på en korrekt indtegning af de 4 skibe. Hvert holdmedlem skyder efter tur to pile. Når alle fra hvert hold har skudt deres pile, nævnes hver skytte i gruppens ramte koordinater og modstanderholdet siger ”PLASK” eller ”BOM” ved hhv. miss eller ramt skib. Det kan være en klar fordel at markere denne information på et lille stykke papir med skydeskiven på. Når hvert hold har fået markeret deres pile, skydes der igen. Når alle felterne i et skib er ramt, siger man sunket. Et hold har tabt, når alle deres fire skibe er sunket.

Terning- eller kortskydning
I træningen fokuseres der næsten udelukkende på at ramme det gule, hvilket, i værste tilfælde, kan være med til at udvikle pletskræk hos unge skytter. Man kan, ved nogen gange at løsne op for reglerne og bruge skiven på nye måder, fjerne mystikken ved den gule farve. Følgende er et bud på en lille konkurrence/leg, der flytter fokus fra det gule, men stadig handler om at ramme.

Hver skytte kaster 5 terninger for eksempel 2, 5, 3, 6, 1. Tallene lægges sammen (2+5+3+6+1=17) Det handler nu for skytten om at skyde netop 17 points med 3 pile. Skyder skytten 17 points, får man 0 i score, får skytten 19 points får skytten +2, og det samme ville man få for at skyde 15 points.  Den skytte, der efter x-antal runder har færrest points, har vundet.

Samme leg kan laves med kort, hvor man fjerner alle billedkort. Hver skytte trækker 3 kort fra 1 til 10 og skal nu skyde de points, kortene viser. Hvis man vil understrege træningen i at sigte, kan man gå så vidt at give point for hver pil. Dvs. hvis en skytte trækker kortene 7, 3 og 10 og skytten skyder 6, 3, og 10 får man +1 et point. Skytten med den laveste score vinder.

Forskellige afstande
Dette er en leg, der skal træne evnen til at omstille til forskellige afstande. Samtidig kan det være en god leg op til stævner, da det sikrer at alle skytter har deres sigtemærker på plads. Konkurrencen er individuel, og det handler om at få den højeste score. Man kan eventuelt inddrage handicap skydning (se forklaring lidt senere i kapitlet her), hvis niveauerne er meget forskellige på holdet. Træneren eller en skytte på holdet bestemmer nu løbende, hvilke afstande man skal skyde på og hvor mange pile.

Et eksempel kunne være:

1. runde : 40 meter 4 pile
2. runde : 50 meter 3 pile
3. runde : 20 meter 6 pile
4. runde : 20 meter 3 pile + 50 meter 2 pile
5. runde : 60 meter 2 pile + 50 meter 2 pile
6. runde : 40 meter 1 pil
7. runde : osv.

Anderledes skydeskiver
En allerede meget anvendt metode til at variere træningen hos børn, unge og voksne er at bruge alternative skydeskiver. Her kan vi nævne balloner, hundepropper, snore med flødekameller i enderne, gamle CD’er, dartskiver, dyreskiver, tegninger, billeder, plakater, m.m. Nedenfor forklarer vi kort, hvilke fordele og differentieringsmuligheder der er i de forskellige valg.

Er der tale om en skytte, der til dagligt skyder rigtig mange 8’ere og 9’ere, men ikke i samme grad får hul på 10’eren, kan det være en fordel at sætte lidt spot på at fokusere på den. Indendørs er hundepropper helt geniale til formålet og udendørs passer en CD perfekt til at dække 10’eren på et 120 cm. ansigt. Den selv samme fordel kan der være i at skyde på større skiver end normalt beregnet til afstanden og i stedet for at fokusere på at få en 10’er, skal skytten fokusere på at komme så tæt på krydset som muligt.

Sjove skiver er altid godt til afveksling, fokusskifte og dermed motivation. Brug gamle plakater eller en sjov skive, hvis man er heldig at have en i klubben, der kan og vil tegne. Marker områder og bestem, hvor mange point de hver skal give. Man kan gå så vidt også at indregne minuspoint, gange og dividere, hvis man vil øge variationen yderligere. Lav en leg, hvor det gælder om at skyde præcis 200 points eller et andet antal points, som passer. Den første skytte, der præcis skyder 200, vinder.

Fjolleskydning
Næsten alle konkurrencer handler om, hvem der bedst. Her er et eksempel på en konkurrence, der handler om at have det sjovt. Man kan enten skyde individuelt eller i hold. Udover det er reglerne egentlig kun, at det skal være sjovt og uretfærdigt, men at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden.

Eksempler på dyste:
• Compoundskytterne må skyde på 12 meter, men skal skyde uden sigte. Recurveskytternes point tæller dobbelt, men alle lige points giver 0.

• Alle de skytter, der har E i sit navn får minus 3 points, og alle dem med A får plus 4 points.

• Shoot off med klubbuer uden opvarmning.

• Man skal skyde med sidemandens bue.

• Find selv på flere…

(Legen er defineret til bueskydning med ideer fra Aarhus Bueskyttelaug.)

Konkurrencetilvænning
At være god til at skyde konkurrencer er nødvendigvis ikke noget, man er født til. At være psykisk stærk er noget, man kan blive bedre til, helt på lige fod med, at man kan blive bedre til teknik. Det skal bare trænes ! Har man en skytte, der skyder væsentlig dårligere til stævner end til træning, er det måske på tide at de i dagligdagen udsættes for en øget spænding, så de er klædt bedre på, når de kommer ud til stævnerne.

Alene-finaleskydning
Der er mange skytter, der træner meget, og som tit står alene og skyder og derfor ikke har muligheden for at få trænet sin konkurrenceskydning. Alene-finaleskydning giver skytten mulighed for at konkurrere mod sig selv, den danske mester eller måske en stor international skytte. Man tager for eksempel sine egne bedste 30 pile og klipper dem over for hver 3 pile og lægger sedlerne i en pose eller lignende. For hver runde trækker man en seddel fra posen, og det er så det antal point man skal skyde imod. Samme trick kan man gøre ved at tage den siddende danmarksmesters eller verdensmesters sidste finaleskydning, dele den op i runder af 3 pile og trække på samme måde. For at opretholde spændingen, selvom man er alene, er det en god ide at lave en konsekvens for en vundet eller en tabt match. For eksempel er en vundet mach lig med, at man må tage hjem for i dag, eller en tabt mach betyder, man skal tage 30 pile mere, inden man skal hjem. Det kunne også være løb, opvasken m.m.

Handicapskydning
En af de store kvaliteter ved bueskydningen er, at her kan alle skyde sammen; dreng/pige, ung/gammel, begynderskytte/eliteskytte, osv. Problemet ved dette er dog, at det kan være svært at få kvalitet ind i sin konkurrencetræning, på grund af de store niveauforskelle. Derfor kan det være en god ide at udvikle handicapskydning, som først og fremmest giver mulighed for at øge konkurrencen på tværs af niveau, samtidig med at den har den kvalitet, at den fokuserer på at forbedre sig, frem for et bestemt antal points, hvilket kan være en stor kvalitet for en dygtig skytte, som ikke oplever meget modstand på klubplan.

Det mest optimale ville være at tage udgangspunkt i resultaterne fra sine sidste tre vinterskydninger eller lignende og derigennem finde sit umiddelbare gennemsnit per 3 pile. Hvis man ikke ligger inde med resultater, eller har en god ide om ens gennemsnit, skyder skytten 30 pile og finder gennemsnittet per 3 pile ved at dividere med 10. Når man har fundet sit gennemsnit per 3 pile, trækker man tallet fra 30 og resultatet er ens handicap. Dvs. hvis ens gennemsnit er 26, er ens handicap 4. Når en skytte med et handicap på 4, møder en skytte med handicap 7, får de altså hhv. +4 og +7 point per runde, hvilket nogenlunde skulle udligne forskellen i niveau på skytterne. Ellers fungerer finaleskydningen som en helt normal finaleskydning. Vær som træner og skytte opmærksom på undervejs om handicappet passer.

Korea vs. Italien
Korea vs. Italien er et skydende skuespil. Det er en god leg til at træne skytternes konkurrencehåndtering, samtidig med at det giver lov til lidt sjov og ballade. Skytterne deles i hold af cirka 3, og de repræsenterer nu et land. Skydningen er egentlig en normal holdskydning med almindelige holdskydningsregler. Forskellen ligger i måden, man opfører sig på de forskellige hold. Nedenfor er der nogle meget karikerede bud på, hvordan de forskellige lande opfører sig. Indrømmet, vi har skruet godt op for fordommene.

Korea:
De koreanske skytter må på intet tidspunkt sige noget. De står altid stille og er meget fokuserede.

Italien:
Italien derimod er meget larmende, gerne med grydelåg eller andre larmende genstande og masser af tilråb. Det er meget selvsikre og spiller smarte.

Australien:
De australske skytter er meget afslappede, både når de skyder, og når de venter. De sidder helst ned og bruger gerne dobbelt så lang til på at hente pile som de andre hold.

Slovenien:
I medgang er Slovenien et rigtig godt hold, der støtter op om hinanden. Hvis de derimod kommer bagud, går de fra deres holdkammerat over og hepper på et andet hold. Herudover forsøger Slovenien altid at snyde med points (hvilket de andre hold selvfølgelig ikke får at vide på forhånd).

Sverige:
Sverige er det positive hold. Lige meget hvordan det går, kommer Sverige med positive tilråb og jubler hver gang, man bare rammer skiven.

Tyskland:
De Tyske skytter står altid med korslagte arme og stiger vredt ud i luften. Skyder en skytte en dårlig pil, får man skæld ud. Tyskerne er generelt negative. Det kan godt være en svær leg i starten, men jo flere gange man prøver den, og jo bedre man kender hinanden, jo bedre går det. Man kan med fordel tage en snak med sine skytter, om hvad de fortrækker og dermed drage nytte af dette til stævner.

Fysisk træning
Mange forbinder fysisk træning med lange kedelige løbeture og styrketræning med vægte. Herunder er et par eksempler på, hvordan man kan indarbejde den fysiske træning i forbindelse med konkurrencer i træningen og nogle sjove styrkelege der særligt er egnet til bueskydning, men der findes mange flere.

Tæsketræning
Tæsketræning går i alt sin enkelthed ud på at kombinere finaleskydning med konditions- og styrketræning. Et eksempel på en sådan kunne være, at man var delt i to hold. Mens det ene hold løber 3 x 400 m. stafet, må det modsatte hold skyde alle de pile, de vil – dog er det en god ide at lave et minimum antal points afhængig af skyttens niveau for at undgå sjusk. Der holdes en pustepause, og efterfølgende er det det modsatte holds tur.

En anden model er simpel finaleskydning, hvor præmien til førstepladsen er, at skytten slipper med 3 x 5 armbøjninger, mavebøjninger og rygbøjninger. Andenpladsen slipper med 3 x 6 armbøjninger, mavebøjninger og rygbøjninger, osv.

Bondemandens gulerødder
Man ligger i en rundkreds på maven i armkrog. En eller to er bondemænd, som skal trække gulerødderne op af jorden (trækker i benene). Når bondemændene har trukket en gulerod op, bliver denne også bondemand. Legen slutter, når alle gulerødderne er trukket op, og alle er blevet bondemænd. De sidste gulerødder kan blive bondemænd, og legen starter forfra. Huskeregel: Fortæl børnene, at de skal tage fat i ”gulerøddernes” ankler, så de ikke hiver bukserne af hinanden.

Balancefight
Skytterne står to og to på hver sin side af en linje på gulvet med håndfatning. Det går i alt sin enkelthed ud på at få modstanderen ud af balance, så en eller begge fødder flytter sig fra den fælles startlinje. Det er en fordel at deltagerne står med let bøjede ben. Vend en pandekage En deltager lægger sig på maven, strækker arme og ben ud til siden og suger sig fast til gulvet ved at spænde i hele kroppen. Den anden forsøger at vende makkeren om på ryggen.