Overskrifter fra Inde DM 2022 – skiveskydning

Overskrifter fra Inde DM 2022 – skiveskydning



Kategori: DM

I weekenden 12-13. marts blev der afviklet indendørs DM for skiveskytter. En enkelt resultat stak ud som noget helt særligt

Han er kun 18 år, og allerede Europæisk U21 mester på de 18 meter indendørs. Desuden er Mathias Fullerton også allerede nummer to på seniorernes verdensrangliste med sin compoundbue.

Med det cv er det knapt nok en overraskelse, at han nu også har tangeret den europæiske juniorrekord for indendørs skydning. Det sikrede han, da det danske mesterskab blev afviklet i weekenden. Ud af 60 pile var der kun en enkelt, som ikke sat perfekt, så stortalentet kunne notere 599 points og dermed altså endnu et fantastisk resultat målt med international målestok.

Ved weekendens mesterskab måtte Mathias se sig slået af dansk compoundskydnings ”Grand old Man” Martin Damsbo i finalen, som var så tæt, at den til sidst måtte afgøres på en enkelt pil. Her var det  Martin Damsbo der løb med guldet. Samme Martin Damsbo har en stor aktie i, at Mathias allerede i så ung en alder har omsat sit uomtvistelige talent til sejre og rekorder.

Mere guld til Damsbo
I Dame Compound rækken tog Erika Damsbo sig af guldet, da også hun var ude i en utrolig tæt finalematch. Oppe imod Pil Carlsen, var det igen på marginalerne at det blev afgjort. I øvrigt var det, foruden Erika, skytter fra ungdomslandsholdet som sad på pladserne i semifinalerne, hvilket tegner rigtig godt for fremtiden på Dame Compound siden.

De øvrige individuelle Danske Mestre ved Inde-DM 2022 blev:

Dame Recurve: Nanna Jakobsen (Silkeborg)
Herre Recurve: Stig Andernsen (Arcus)
Dame Langbue: Stine Hansen (Arcus)
Herre Langbue: Kenneth Andersen (Varde)
Dame Barbue: Maria Olesen (Gladsaxe)
Herre Barbue: Thies Hjort (Frederikssund)

Du kan finde hele resultatlisten for Inde-DM 2022 her 

Billeder: TIK Bueskydning