Pamhules Danmarksturnering i Danish Combat Archery

Pamhules Danmarksturnering i Danish Combat Archery



Kategori: Generelt

Pamhule Jagt & Buegrej og Bueskydning Danmark inviterer nu alle bueklubber under Bueskydning Danmark til at afvikle lokalstævne i Danish Combat Archery, sæson 2021

Pamhule Jagt & Buegrej og Bueskydning Danmark glæder sig til at afvikle Danmarksmesterskab i Danish Combat Archery 2021. Vi søger allerede nu klubber til at arrangere eet eller flere af stævnerne i sæson 2021.

Danish Combat Archery var I 2020 særdeles hårdt ramt af restriktioner og eftervirkninger af Covid-19, og vi krydser selvfølgelig fingrene for at vi i 2021 igen kan mødes til god fight og intens bueskydning.

Pamhules Danmarksturnering i Danish Combat Archery 2021 afvikles i en stævnerække af 6 stævner, hvoraf 3 afvikles udendørs, og 3 indendørs. Vi har sat datoerne ind i løbet af året, og søger nu klubber til at afvikle stævner.

Husk på at det ikke er en forudsætning at I som forening har udstyr til Combat Archery, hverken for at deltage eller afvikle. Bueskydning Danmark stille udstyr til rådighed.

Pamhules Danmarksturnering i Danish Combat Archery 2021 afvikles således:

16. maj 2021 (udendørs)
6. juni 2021 (udendørs)
22. august 2021 (udendørs)
9. oktober 2021 (Indendørs)
31. oktober 2021 (Indendørs) – Afvikles af Bueskydning Danmark
21. november 2021 (Indendørs) – Finale

Tilbagemelding
Er I som bueforening i tvivl om hvordan et Combat Archery stævne afvikles, hvilke rammer som skal til, eller har i interessen men ovenstående datoer matcher ikke mulighederne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er meget åbne for dialog med jer, og vil rigtig gerne snakke muligheder og rammer igennem med jer!

Vi skal have svar fra Jer senest 31. januar 2021 (info@bueskydningdanmark.dk)

Husk også, at det slet ikke er en forudsætning at I har Combat Archery som aktivitet lige pt. Afviklingen af et lokalt stævne, kunne måske være det rette startskud til at tage aktiviteten op i klubben.

Du kan læse meget mere om Danish Combat Archery her: https://bueskydningdanmark.dk/combat-archery/

Vi glæder os rigtig meget til et super hektisk 2021, med massere af Combat Archery på de danske buebaner!