Efterårsferien stod for døren, og Skanderborg BMX ville gerne ønske klubbens medlemmer god ferie via klubbens Facebookside. For at skabe blikfang krydrede de opslaget med et hyggeligt efterårsbillede fra en hurtig google-søgning.

En helt almindelig handling, som mange klubber nok kan nikke genkendende til.

For Skanderborg BMX endte historien om det hyggelige Facebook-opslag dog ikke der. Et par uger efter modtog deres kasserer, Marie Thesbjerg, nemlig en opkrævning på 4.312,50 kr. for krænkelse af ophavsret:

”Vi var ærlig talt rystede. Det er mange penge for en lille klub som vores. Skal vi betale, gør vi naturligvis det, men vi ville godt sikre os, at der ikke var tale om svindel og bad derfor opkræveren om at dokumentere, at de ejer ophavsretten på det pågældende billede,” fortæller Marie Thesbjerg, der efterfølgende lavede en hurtig søgning på billedet og kunne se, at mange andre klubber havde valgt at bruge samme billede.

”Som dokumentation på, at det var deres foto, fik vi tilsendt et screenshot af billedet, men det kan enhver jo lave. Efter noget tid truede virksomheden os med en retssag, og da vi ikke vidste, hvad det ville kunne koste os som klub med en retssag, valgte vi at betale. Heldigvis lykkedes det at få virksomheden til at nedsætte beløbet. Men det er sidste gang, vi bruger et billede uden at have sikret os rettighederne,” fastslår Marie Thesbjerg.

Svindel eller ej?
Hvordan kan man som forening vide, om der er hold i kravet, eller om der er tale om svindel?

Svaret er ikke enkelt, og risikoen for at ende med samme erfaringer som Skanderborg BMX er stor:

”Som forening kan man stille sig selv to spørgsmål – er kravet troværdigt, og er det rimeligt? I første omgang må man følge ens mavefornemmelse, men hvis kravet stammer fra en troværdig person/virksomhed, og billedet har en professionel karakter, så er der formentlig tale om et reelt krav. Et vederlag og godtgørelse på i alt 1.000 – 5.000 kr. pr. billede vil ikke være urimeligt, men det afhænger af omstændighederne f.eks. kvaliteten af billedet, og i hvilken kontekst man har brugt billedet. Og uanset hvad er det aldrig forkert at bede om dokumentation,” fastslår Anders Rasmussen, der er jurist i DIF.