SIDSTE CHANCE: Skal din bueklub deltage i Skole OL Bueskydning 2021?

SIDSTE CHANCE: Skal din bueklub deltage i Skole OL Bueskydning 2021?



Kategori: Bredde, Generelt, Ungdom
Tags:

De første 12 klubber har tilmeldt sig til Skole OL 2021. Skal jeres klub have en af de resterende pladser?

Skole OL sæsonen 2020 endte brat nærmest inden den rigtig kom i gang. Vi håber derfor på at kunne komme stærkt igen i 2021 med et brag af en sportslig fest i børnehøjde og at I vil være med!

Foreningerne i Bueskydning Danmark tilbydes den unikke mulighed for at kunne invitere byens 5. & 6. klasser til Skole OL Bueskydning 2021!

Skole OL Bueskydning bygger bro imellem skoleidræt og foreningsidræt, og giver Jeres forening en unik mulighed for at invitere kommunens skoleelever til bueskydning i et troværdigt koncept med et stærk brand og gennemarbejdet værdisæt.

I bliver som forening guidet godt igennem hele konceptet af Bueskydning Danmark og Skole OL, lige fra opstarstmøde til endelig finaleskydning i Billund i juni 2021.

Hver forening som deltager ved Skole OL Bueskydning kan sende sin bedste 5. klasse og bedste 6. klasse afsted til finalestævnet i Billund, og sikrer dermed at klubbens, byens eller kommunens farver kan blive forsvaret i kampen om Skole OL guld.

Alle deltagelse klubber vil ligeledes modtage et arrangør honorar til klubkassen for afviklingen af Skole OL.

Vil I at være med til Skole OL Bueskydning 2021, kan i stadig nå at få en af de eftertragtede pladser!
SIDSTE TILMELDING DEN 1. NOVEMBER!!

Senest 1. november 2020 skal I sende en bekræftelse som skal indeholde datoer for stævnedage og valg af forløb til Jeres udviklingskonsulent Astrid, som han kontaktes her.
Ligeledes hvis i ønsker at høre mere om Skole OL Bueskydning eller har spørgsmål, skal I endelig tage fat i Jeres udviklingskonsulent Astrid Carstensen.

Tilmelding lukkes når grænsen på 15 foreninger er nået.

Invitation og eventmanual er sendt til alle forbundets klubkontakter.