Skal din bueklub deltage i Skole OL Bueskydning 2020?

Skal din bueklub deltage i Skole OL Bueskydning 2020?



Kategori: Bredde, Generelt
Tags: , ,

Bueskydning Danmark og Skole OL åbner nu for foreningernes tilmelding til Skole OL Bueskydning 2020. 

Foreningerne i Bueskydning Danmark tilbydes nu den unikke mulighed for at kunne invitere byens 5. & 6. klasser til Skole OL Bueskydning 2020!

Skole OL Bueskydning bygger bro imellem skoleidræt og foreningsidræt, og giver Jeres forening en unik mulighed for at invitere kommunens skoleelever til bueskydning i et troværdigt koncept med et stærk brand og gennemarbejdet værdisæt.

I bliver som forening guidet godt igennem hele konceptet af Bueskydning Danmark og Skole OL, lige fra opstarstmøde til endelig finaleskydning på Aarhus stadion i juni 2020.

Hver forening som deltager ved Skole OL Bueskydning kan sende sin bedste 5. klasse og bedste 6. klasse afsted til finalestævnet i Århus, og sikrer dermed at klubbens, byens eller kommunens farver kan blive forsvaret i kampen om Skole OL guld på selve centre court på Aarhus Stadion, Ceres Park.

2019 udgaven af Skole OL Bueskydning rummer et nyt koncept. Det kan I læse meget mere om på www.skoleol.dk under bueskydning. 2020 udgaven af Skole OL indeholder også muligheden for at afholde multistævner i samarbejde med de andre sportsgrene som deltager i Skole OL.

Vil din forening opleve den unikke stemning ved Skole OL Bueskydning, sendes en bekræftelse til ac@bueskydningdanmark.dk senest 3. november 2019. Bekræftelsen skal indeholde datoer for stævnedage og valg af forløb. Tilmelding lukkes når grænsen på 15 foreninger er nået

Invitation og eventmanual er sendt til alle forbundets klubkontakter.