Skole OL Bueskydning 2018 sigter imod ny rekord

Skole OL Bueskydning 2018 sigter imod ny rekord



Kategori: Bredde

Potentialet til et rekord år for Skole OL Bueskydning er i den grad til stede med udvidelsen af Bueskydning Danmarks engagement i Skole OL

Som tidligere beskrevet her på siden, udvider Skole OL Bueskydning butikken, fra 2017 til 2018. Alene antallet af foreninger som deltager er gået fra 10 til 15, og dermed er 20% af forbundets foreninger med, når Skole OL Bueskydning folder sig ud hen over foråret og sommeren 2018.

Alle 15 foreninger har nu meldt sine lokalstævnedatoer ind til Bueskydning Danmark, således at skolerne rundt om i landet kan tilmelde sig Skole OL Bueskydning i sin lokale forening, når tilmeldingen åbner den 3. januar 2018 på skoleol.dk

4.000 elever til Skole OL Bueskydning
I 2017 var mere end 1.500 børn ude og skyde med Bue og pil til Skole OL Bueskydning, og det var tæt på loftet for hvad der var gjort plads til, men 2018 overgår bare med længder. Hele 155 klasser kan i 2018 Deltage i Skole OL Bueskydning, og dermed får vi besøg af op imod 4.000 børn fra 5./6. klassetrin. Alle foreninger har skruet op for blusset og har gjort plads til endnu flere børn, og det betyder altså en voldsom stigning af pladser til skoleeleverne.

Finalestævnet i Århus til juni bliver også endnu større end 2017 versionen. Her vil minimum 15 klasser fra hvert klassetrin deltage, da hver forening er garanteret en plads til deres bedste klasse ved finalestævnet. Dette betyder også, at finaleklasserne kommer til Århus, og repræsentere sin kommune eller region som eneste klasse. Kun i Odense & Aarhus skal flere klasser deles om den ære.

Nyhed på dif.dk vedrørende Skole OL 2018: Skole OL 2018 byder på…

Meget mere info om Skole OL Bueskydning findes på skoleol.dk