Skole OL 2022: Finalen for 5. klassetrin

Skole OL 2022: Finalen for 5. klassetrin



Kategori: Bredde, Generelt, Ungdom
Tags: ,

Billund bycentrum danner i dagene 14-17. juni 2022 rammen om Skole OL finalerne, og dermed også finalerne for Skole OL Bueskydning

Onsdag var det 5. klasserne som skulle dyste. 15 klasser var kvalificeret til finalestævnet, som blev opdelt i 2 x indledende runder, og derefter afvikling af B-finale og A-finale.

I den indledende runde, skød alle elever i klassen og bidrager dermed til klassens samlede resultat. Her var det pladserne i enten A- eller B-finalerne som stod på spil, så der var nervøsitet at spore allerede fra start. Bueskydningsbanen er placeret midt i Skole OL-festen og lydkulissen gjorde oplevelsen helt unik for de mange elever. Det var tydeligt at mange blev overvældet af det set-up der er omkring finalestævnet.

Efter de to indledende runder var der to klare favoritter til kampen om guldmedaljerne. Ikast Østre Skole (Ikast-Brande Kommune) og Nordagerskolen (Faaborg-Midtfyn Kommune) havde skudt en del flere point end konkurrenterne, og de stod nu i A-finalen som favoritter.

Nordagerskolen løb med sejren! På de 72 finalepile scorede de 488 point. Sølvmedaljerne gik til Broby Fri- og Efterskole (Faaborg-Midtfyn Kommune) imens Grindsted Vestre Skole (Billund) snuppede bronzemedaljerne. Borgmesteren i Billund Kommune, Stephanie Storbank, var til stede under finalen, og med til at fejre den flotte 3. plads til den lokale skole.

Torsdag er det 6. Klassernes tur, og her bliver stemningen og intensitet helt sikkert lige så elektrisk som dagens finaler.

Du finder alle resultaterne fra finaleafviklingen af Skole OL Bueskydning 2022 5. klassetrin: HER

TV2 SYD var på plads til Skole OL bueskydning idag, og det kom der et rigtig flot nyhedsindslag ud af, med massere af bueskydning i centrum. Du kan se indslaget på 7 minutter her, det starter 13:07 inde i udsendelsen.: TV2 SYD Nyhederne 19:30, onsdag den 15. juni 2022

Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige som gjorde en kæmpe indsats og et flot stykke arbejde. Uden jer kunne vi ikke give børnene denne fantastiske oplevelse med bueskydning.

Hvis i som klub ønsker at deltage i Skole OL 2023 er det allerede nu muligt at ligge billet ind ved udviklingskonsulent Astrid Carstensen.

Vores fantastiske frivillige ved Skole OL bueskydning 2022